- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
12

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Dette får være nok. Jeg går nu til to oldtidsfolk, som
vi kristne særlig står i gæld til, Grækerne og Romerne.
Åndeverdenen, hvor de døde bor, findes under jorden i
mørket. Vil man tale med en af dem, banker man på
jorden. Således fortælles om Altheia, at »vildt på den
sædfrembringende jord, hun banked med hånden, medens
til Hades hun skreg og den rædsomme Persefonia.« »Mundus«
er for Romerne fællesnavnet for gravverdenen i jordens
dyb, og hver gang en ny by anlagdes i riget, sørgede
man for at ordne en indgang til de dødes boliger, idet
man dannede en skålformig fordybning modsat himmelens
hvælving oventil; nederst fæstedes en sten, der gjaldt for
dødsrigets indgang, og hvorunder jord nedlagdes fra
hjemmet og førstegrøden af markfrugter ligeså. Om denne
som centrum droges ved en plov med malmskær en fure,
der afmærkede byens omkreds. En hvid ko inderst og en
tyr yderst trak ploven, som løftedes ud af jorden hvert
sted, hvor en port skulde bygges.

Man kan forestille sig, at sjælene er afhængige af kimene
i jorden, vågner med dem i jordens dyb og sover atter
ind med dem. I forårstiden, først i Marts, trænger sjælene
sig skarevis frem og op mod lyset under Anthesteriefesten
i Athen. For at værge sig mod de frygtede gæster strøg
man beg på dörstolperne og tyggede blade af hvidtjörn.
På festens sidste dag satte man på gravene krukker med
jordfrugter og frø, i hjemmene beværtedes sjælene. Men
da man naturligvis ikke syntes om, at de døde til dagligbrug
boede sammen med de levende, sagde man tilsidst:
»bort med Eder, I døde, nu er Anthesterierne forbi!« De
havde fået deres ret og kunde gå ad deres »mørke, dybe
stier« til et andet år.

I Rom var der offentlige dødsfester i efteråret, da »stod
gravriget åbent«, d. 24de August, 5te Oktober, 8de
November. »Manes«, sjælene, de gode, rene, lyse, fri for
menneskelivets smuds og skyld, færdes stilfærdigt, tavse, stumme,
skarevis ud og ind. Som jorden gæmmer sæden, gæmmer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free