Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kristus, og Johannes Ev. VI. 52—59 »hvo, som æder mit
kød og drikker mit blod, har et evigt liv, og jeg skal
oprejse ham på den yderste dag.« Tilmed synges den salme,
der vel er middelalderens mægtigste hymne:
Dies iræ, dies illa,
Vredesdagen, rædselskilden,
den skal lutre alt i ilden,
spåed David og Sybillen.
Hvilken gru vil da sig melde,
når vor dommer i sin vælde,
strenge kendelser skal fælde.
Mægtigt domsbasunen gjalder,
alle frem af grav den kalder,
stævner dem til drottens haller.
Død og verden intet mægter,
når de genopstandne slægter
træder frem for Zions vægter.
Herrens regnskabsbog er fremme,
og med den skal domme stemme,
ingen gældspost går ad glemme.
Thi ved denne tingdags møde
findes intet skjul for brøde,
men for alting må man bøde.
Hvad skal da jeg arme svare?
hvem skal mine sager klare,
når selv retfærds ven står fare?
Dommens fyrste i din vælde!
lad din nådes fylde gælde,
godheds væld, mild dom du fælde!
Mindes det, o frelser fromme,
jeg var årsag til dit komme,
spar mig da i dine domme!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
