Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mand, som så det, tog atter til orde: »jeg kræver det af
dig, såsandt du önsker min velsignelse, inden jeg lukker
mine öjne.«
Hans sön udbrød da: »fader, du lægger en tung byrde
på mine skuldre, men din befaling kan jeg ikke være
ulydig imod; men så forlanger jeg igen af dig, at du den
fjortende dag efter din død skal møde hær, at jeg kan se,
om du er frelst eller fortabt, og ét endnu, at hverken du
eller nogen, der er med dig, må volde mig fortræd.«
»Sön, det er et ord!« sagde faderen.
»Ondt var det,« tænkte sönnen, »om nogen menneskesjæl
for gods eller grund, jeg ejer, skulde fortabes.«
Præsten kom, skriftede den rige ågerkarl, der lå på sin
dødsseng, gav ham det allerhelligste sakramente og bad
Gud være ham nådig, og da hans time kom, døde den
rige mand.
Hans fromme sön sørgede så for hans jordefærd, gav rige
gaver til unge og gamle; han øste guld ud til præsterne,
og stor var sorgen og mange klagesangene over den rige
ågerkarl. Sönnen, der nu var voksen, solgte sin faders
kvæg, huse og jordegods, og for de indkomne penge tog
han i sin tjeneste hundrede præster, som skulde for hans
faders sjælefred læse tredive gange treti messer. Han gav
bort af sin rige faders guld til alle sider, og da de fjorten
dage nogetnær var til ende, var der knap en fattigere mand
i hele landet end han.
Da dagen så kom, at han skulde mødes med sin fader,
gik han ind i den stue, hvor hans fader var død og blev
dær næsten til middag, og mens han knælede hensunken
i bön, kom der på engang et lynglimt og et vældigt
tordenskrald, han udbrød: »i Guds navn!« og bad Gud om
hjælp.
Han så pludselig sin faders sjæl, som aftalen var,
flammende som glødende ildsluer; en djævel førte den i en
hvidglødende lænke.
»Hvem du så end er, jeg besværger dig, tal!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
