- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
29

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gerrige og ugudelige levned vakt folks uvillie i den grad,
at ingen vilde ordne arven.«

Dernæst fortalte han alt, hvad han i de sidste uger
havde oplevet, hvorledes hans fader havde skiftet udseende
og omsider var gået ind til Guds glæde, »og,« sluttede han,
»nu er al min sorg tilende.«

»Sön,« sagde den fromme købmand, »velsignet være
dit navn, at du kunde göre dig selv fattig for at frelse din
faders sjæl. Alle skal ære dig, hvor du kommer. En ærlig
og trofast ven er du, hvis lige jeg sjælden så: få var de
sönner, der vilde frelse deres fader som du. Nu gör jeg dig
et forslag: del forretningen med mig her i Bristol, så du
køber og sælger for mig, som var det mig selv. Og ét
endnu, jeg har ingen sönner, men du skal være mit barn
og efter min død arve alt, hvad jeg ejer.«

Og købmanden gav ham en rig mands datter tilægte,
og, som han havde lovet, efterlod til ham ved sin død alt
sit jordegods, alt sit kvæg og alt sit eje, så han blev rigere,
end han nogensinde för havde været, og den sum, han
havde givet tilbage til den hellige kirke og de fattige, fik
han tifold igen.

Denne fortælling viser jo tydeligt, hvorledes den levende
ved sin opofrelse er istand til, efter middelalderens tankegang,
at hjælpe den døde. Jeg går så over til det enkelte
af skikkene, der samler sig i katolske lande om disse festdage.
Det meste er for vor tankegang overmåde fremmed,
men der er alligevel noget gribende i grundtanken: døden
er ikke en evig skilsmisse, de døde blandt vore kære har
vi ikke mistet, men den døde er gået forud ad den vej,
som alle vi andre følger, er trådt over skellet mellem her
og hisset. Vi sér frem efter ham, han sér tilbage efter
os, og så mødes vi nu og da, som f. eks. på Allesjælesdag,
vi hører ét samfund til og sér mildt til hverandre.

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free