- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
31

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

man kan lægge i miniaturkister, og man kan i
sukkerbutikker se de mærkeligste grupper fremstillede, ligtog,
benrade som gadesælgere, musikanter, dansere; benrade
med store parykker og som lysker hinanden, altsammen
af sukker og papir og til ære for dagen.

Er måltidet til ende, ordnes alt til at modtage gæsterne.
Hos Esterne varmes badstuen til de døde. Der tændes
lys, tit viede vokslys, der kan brænde hele natten. Hær
og dær sætter man dem i vinduerne til gaden, at der kan
være lyst, når processionerne af de døde kommer, så kan
de bedre se at finde vej som i Japan. Börnene tænder
små vokslys, som de stiller på bordet til sjælene, og man
beder knælende ved dem. Enkelte steder tændes lys for
hver afdød, og man er da nöjeregnende med, at der sættes
flere end de dødes tal, jeg tænker for at undgå fejltagelser.
Ilden holdes blussende på arnen, thi de døde fryser, natten
er mørk og kold, jorden er kold, og nogle af dem kommer
fra bjærgenes isdækkede dale; ja selv ved St. Hansdagstide
søger de døde, når de levendes larm og tummel
er endt, til bålenes glødende emmer, for at varme sig,
døden er kold. Strør man aske på en bænk ved ovnen,
sér man næste morgen spor deri af de døde, som har
siddet og varmet sig. Af og til stænkes vievand i ilden, eller
der kastes viede palmer i den. På arnen sætter man
tændte lamper, men tit hælder man Allesjælesnat ikke olie
i dem, men hellere tælle eller fedt, at de sjæle, som kommer
fra skærsilden, kan stryge deres brandsår dermed og
således få nogen lindring. Trefoden flyttes bort fra ilden,
man tænker sig, at sjælene kunde sætte sig på den, var
den varm, voldte man dem jo i ubetænksomhed smærte,
og de kan have lidelser nok foruden, de søger altid til
arnen. Ligeledes sørger man for, at ildgaffelen bliver stillet
hen med spidserne nedad, vendte man dem opad, kunde
der ske skade.

På bordet sætter man glas med vand og sørger for, at
alle vandspandene i køkkenet er fyldte, og man stiller for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free