- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
32

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en sikkerheds skyld et par spande foran indgangsdören,
at de døde, som er tørstige, kan drikke. De døde må
have senge at ligge i, og derfor opreder man med særlig
omhu i Alpedalene i Norditalien gæstesenge til sjælene,
eller også börnene må stå tidlig op, for at give plads til
de døde. Endelig undgår man larm af enhver art, höjrøstet
tale; de døde trænger til hvile og sövn i hjemmet,
de må ikke forstyrres eller vækkes. Man passer derfor
på ikke at klirre med lænken på arnestedet. Efter
solnedgang må man vogte sig for at feje, man kunde let
komme til at feje sjælene ud. Ser man vinden blæse
støvet ind i huset henimod den tid, er det sikkert sjæle,
der kommer, man sætter da sin kost tilside og rører den
ikke mere.

I alt dette er der jo for os noget forunderlig fremmed,
således på alle sider at være omringet af hedenfarne slægters
sjæle, tavse og stille vidner til alt, hvad vort liv rummer
af lidelse eller glæde. De færdes om os i vindens
susen, bladenes raslen; når aftenens sagte luftning bevæger
dem, er det sjælenes stille hvisken. Det er deres spor,
når søens spejlblanke overflade fures af en krusning, de
lever sammen i ve og vel med deres sene efterkommere.
Så sömmer det sig igen for de levende at göre deres til,
at de døde får deres ret. Tanken derom griber stærkt
ind i folkets liv i katolske lande. Om lördagen samler
man alle brødkrummerne fra hele ugen og ryster dem ud
i arnens ild, de tjener da om söndagen til at mætte de
fattige sjæle. Hvad der spildes på spisebordet, når
husmoderen øser suppen op, eller sporene fra börnenes
tallerkener til fadet, hører sjælene til. Når hustruen ælter
dejen, forsömmer hun ikke at kaste en håndfuld mel
bag sig, et stykke dej i den gloende ovn. Bager hun
kager, hælder hun lidt af fedtet i ilden og lader vel også
den første kage følge efter. Om det så er de fattige og strengt
arbejdende skovarbejdere, lægger de et af deres hårde
brøds törre skorper hen på en træstub, altsammen til de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free