- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
37

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Når op I går til alteret ved messen,
        og Herren selv til Eder stiger ned,
da hør vor råben her fra flammedybet
        og hjælp ved ofret os at finde fred.

Og når da så engang vor synd er sonet,
        så ville vi til Gud for Eder gå;
bed I for os! — vi vil for Eder bede, —
        på den vis kan vi alle frelse få.

Som ilden her på jord af vandet slukkes,
        så slukkes også skærsildsflammen ud
ved messeofret, som på altret bringes,
        ak bed i Jesu navn for os til Gud.

Når solens stråler bryder ud af skyen,
        da bader hele verden sig i lys,
som klare stjærner skal og vi os svinge,
        når ud vi fries fra vor rædsels gys.

Farvel da, I som end på jorden dvæler,
        farvel du fader, moder, slægtning, ven,
for sidste gang vi vort farvel jer bringer, —
        farvel! — på dommens dag vi sés igen.

O, Herre Jesus, send de stakkels sjæle
        dog nu fra flammerne til paradis,
at der de kan med helgener og engle,
        til evig tid dig synge lov og pris!


Efter denne sang og processionen på kirkegården
begiver folk sig hjem og nyder til deres måltid årets første
kastanier, den første frugtvin, går dernæst alle stille til
kapellet, hvor klokken ringer uden ophold lige til midnat.
Dær bedes tre timer i træk for de døde. Kun lampen
ved helgenbilledet er tændt, og der hersker dyb skumring,
næsten mørke i den gamle kirke. En kvinde, höjt oppe
i årene, fremsiger med rystende, ensformig stemme, endeløse,
underlige bönner, og man hører de forsamledes sagte
svar. Udenfor rusker stormen i skiferstykkerne, hvormed
bygningen er tækket, og frembringer en klaprende larm,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free