- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
47

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oprør i byen, og biskoppen blev kaldt bort for at stifte
fred og måtte den dag opgive messelæsningen. Han
begyndte atter og var færdig med to trediedele, da en stor
fjendtlig armé lejrede sig udenfor byen, og han måtte påny
afbryde, ikke dog med sin gode villie. Såsnart dette var
overstået, begyndte han igen, og denne gang nåede han
så vidt, at der kun manglede én eneste messe i tallet, og
da han stod rede til at begynde den, kom hans folk og
meldte ham, at hans hus og hele byen stod i lyse luer.
Men så svarede biskoppen: »om også hele byen skal
brænde, denne gang standser jeg ikke min messe-læsning!«
Da det sidste ord af messen lød hen gennem kirkens
hvælvinger, opløstes isstykket, og i samme nu var ildens
blændværk borte, men en frigjort sjæl løftede sig mod Gud.

I skærsildens luer lider sjælene ildens smærte; i havets,
bjærgenes is kuldens pine. Saxe fortæller i sin
Kongekrønikes fortale, »at nordenfjælds på Island driver visse
årstider en usigelig stor hob is ind, og som den første
gang støder mod klipperne, giver den en forskrækkelig lyd
og usædvanligt bulder fra sig, så nogle har været i den
mening, at syndige menneskers sjæle skal være dær
hendömte og pines med sådan gruelig frost og ulidelig kuld
for syndens skyld.«

Slettelandet har sine hemmeligheder, bjærget har sine.
Kun den, der fra barndommen af har færdedes i bjærgnaturen
og lyttet til røsterne derinde, kan tyde dem. Nede
fra dalen sér man de höje fjældes skinnende toppe, når
solglansen falder over dem. Til andre tider ligger de
regntunge, hyllede i tåger, eller snebyger drager deres slør
henover dem, og alt synes isbundet, alt liv stivnet, dræbt
i evig kulde. Men når den varme sydvind blæser i foråret
henover Alpernes mægtige kæde, brister den isbundne
naturs lænker, sneskredene farer ned som uvejr, vildbækkene
iler fossende afsted med bulder og brag mod dalbunden,
stormen bryder løs, og røster lader sig høre gennem
dens larmende brus, så klagende, så fortvivlede som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free