Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sært betagen af, hvad han havde sét, trådte han over
sin egen dörtærskel, hvor hans kone gik ham imøde og
fortalte ham, at naboen sidste nat pludselig var bleven
syg, måske alt var død. Straks gik der et lys op for bonden.
Denne nabo havde for en del år siden været grumme
fattig, men var bleven hjulpen. Hvorledes vidste i grunden
ingen. Selv fortalte han, at venner i det fremmede
havde skaffet ham penge. Nu var alting let at forstå;
vennerne, det var skattevogterne på bjærget, han måtte
træde istedetfor en af dem og så sidde deroppe i isen og
vente på, at turen kom til ham at blive afløst.
En hovedrig mand dær i egnen lå på sit dødsleje, ved
siden af hans seng stod to brødre og var med sorg og vemod
vidne til hans sidste strid. I det öjeblik han døde, så de
udenfor vinduet en mand gå forbi, iført en sædvanlig pelsforet
vinterdragt, som jægere bruger den, og overmåde bedrøvet,
og han lignede i den grad deres netop afdøde
broder, at de med rædsel begge udbrød: »Gud i himmerige
være ham nådig! Han skal til bjærgtoppen!« De
besluttede sig til at prøve på at frelse ham; det kunde
ske, om de fandt ham deroppe, inden han var trådt ind
i skattehulen. Strax var de færdige, drog op ad Pinzgau,
höjere og höjere, indtil de nåede den sidste stejle og livsfarlige
stigning. Tætte, iskolde tågemasser nærmede sig sejlende
med vejret, natten kom bælgmørk med torden og glimtende
lyn. De kunde knap se en hånd for sig, undtagen
når de et öjeblik blændedes af lynet. Men de læste et
fadervor, råbte nu og da til hinanden for ikke at blive
skilte og klatrede langsomt og forsigtigt opad, bestandig
opad, indtil uvejrsskyerne pludselig svandt, og de stod på
den nøgne bjærgtop med den klare mørkeblå himmel over
deres hoveder, — og deres broder stod foran dem, netop
som de nys havde sét ham. »Tak for Eders troskab og
og kærlighed,« sagde han, »I har vendt min skæbne, jeg
er udløst!« I det samme forklaredes han, hans klædning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
