- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
51

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nød!« og lovede at göre sit bedste, og det gjorde han,
dyngede tørt brænde i kakelovnen, så den omsider næsten
blev gloende. Sveden drev af ham, og han søgte skjul i
den fjærneste krog under bænken. Dær var til at være,
og han kunde holde udkik med, hvem der kom ind i
stuen. Ved midnatstide hørte han trin nærme sig, folk
stampede sneen af fødderne udenfor, dören gik op, og syv
tavse mænd trådte ind. Deres klæder og sko var dækkede
af is, og der fulgte kulde med dem, så manden under
bænken måtte gnide sine hænder for at holde dem varme.
En stund trængte de sig sammen om den glohede kakelovn
og forlod derefter stuen ligeså tavse, som de var
komne. Manden krøb frem af sit skjul, på bordet så
han sin hat liggende, fuld af blinkende guldstykker.

På fjældsider i de schweizerske Alper kan man se
store pletter af »rød sne«. I dem bøder sjælene af fragtmænd,
der syd fra fører den mørke italienske vin nordpå,
men som har været ligegyldige og forsömmelige og spildt
vinen undervejs. Når hyrder eller jægere kommer forbi
sådanne steder, forsömmer de sjælden at dryppe nogle
dråber af deres flaske deri. De fattige sjæle kvæges og er
rede til at hjælpe de barmhjærtige mænd i tåge eller
snetykning på de farlige stier.

Hertil kommer gletschernes mægtige isströmme, der
udspringer fra höjdalenes tusendårige sne, og langsomt,
langsomt rinder ned i dalene. Træffer vandringsmanden
en solskinsdag om sommeren at komme ned til isbræens
leje, sér han alpeblomsternes brogede og stærktfarvede
skare smykke dens bredder, han hører fra de grönne lier
gedeklokkernes klingende akkorder, mens isfloden, på overfladen
skinnende hvid, så öjet blændes, brister i talløse
dybe, gabende revner, der funkler i stærke grönblå farver,
og ligger stiv af kulde, ihjelfrossen. Men lytter man,
hører man vandets rislen i tusende lejer, brus af små
vandfald, bulder og brag, når en sten river sig løs eller
en af bølgetoppene knuses i glimrende isskum; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free