- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
52

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

igennem det altsammen, alle de forvirrede lyde, taler røster,
snart stærkere, snart svagere, råb, skrig, hulkende gråd.
Der er liv under isens dække, talløse skarer af sjæle
arbejder i Rhone Gletcheren, i Monte Rosas isbræer, i
Savoyens alpedale, der er fyldte af sne og is. Dær venter
de på dommedag og må, til den kommer, med fine nåle
istedet for økser og stålstænger, prøve på at undergrave,
gennemskære de mægtige ismasser, der bestandig øges fra
oven. Når verdens ende kommer, er ventetiden ude og
frigörelsens dag forhånden. Der er dem, der har siddet og ventet
i isen alt i tre tusinde år! Jævnlig hører man på varme
sommerdage deres jamrende råb op fra de dybe spalter.

Endelig er der den sidste gruppe af sjæle i pine. I
Inndalens øvre ende findes lange, vilde kløfter, hvis sider
er skyhöje fjælde, der tit næsten går sammen for oven og
helt udelukker solens lys. De kaldes »Klammer«. Der er
i det navn en betegnelse for disse snævre kløfters knugende
magt, deres kulde og fugtighed. Det iskolde vand siver
ned ad de sorte klippevægge, en skummende elv, der
mangengang styrter som en drønende fos ned i svælget,
iler larmende afsted i dets bund. Dybe kløfter skærer sig
rundtom ind, danner mørke huler, vældige stenskred.
Ved det stærke ekko er der en larm derinde, så man knap
kan råbe hverandre op under elvens bulder.

Gennem slige, mørke klipperevner går ofte hyrdernes
vej, når de driver deres hjorder tilfjælds. Alle slags natdyr
søger tilflugt derinde, flaggermus, især ugler og natravne,
djævelens følgesvende, der forfølger vandreren, sætter
sig på hans vej, glor på ham med deres store, stirrende
öjne og udstøder hæslige skrig.

Står man så ovenfor og ser ned i det mørke dyb,
hører man forunderlige, overjordiske røster, snart sagte
jamren og klynken som af et menneske i vånde, snart et
brag, som et tordenskrald, der genlyder tusendfold fra
væg til væg, snart hylende råb og skrig, alt så

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free