- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
56

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Men Jean syntes slet ikke om det og rørte sig ikke af
pletten.

Dören sprang op, og den døde gik lige hen til sengen,
hvor de tre unge fyre lå.

»Stå straks op, Jean!« sagde han.

Hans sengekammerater putfede til ham, og enden på
det blev da, at han langsomt og bedrøvet rejste sig.

»Op med dig på bordet og læg dig ned!«

Den døde tog et lagen, dækkede Jean helt til med det,
tændte tre lys på hver side og forsvandt.

Ingen af dem, der var tilstede, vovede at røre sig.
Næste morgen gik bonden hen til bordet for at se, hvad
enden var bleven.

Jean lå der, stiv, kold og død.

MØLLEREJSEN.



Allesjæles nat sér man markerne oversåede med små lys.
Den nat besøger alle de døde deres gamle hjem.

Det er ikke så længe siden, da kom en ung karl
Allesjælesnat i tanker om, at han skulde have en sæk korn
til møllen. Hans forældre frarådede ham det bestemt:
»hvad tænker du dog på. I aften må du blive hjemme!
Har vi ventet sålænge, kan vi vente i nat med, så kan du
gå imorgen.«

Der var dog intet at stille op, sönnen vilde absolut
afsted, og han læssede sækkene på æselet og gik.

Da han var kommen et stykke hen på vejen, så han
talløse smålys og rundt omkring skarer af hvide skikkelser,
som med hvert trin kom ham nærmere. Han rystede,
som havde han feber, sveden trillede ned ad ham, og
knæerne slog sammen under ham. På alle sider omringede
lysene og de hvide skikkelser ham, han vilde vende
om, men ævnede det ikke. Dertil kom, at sækkene skred
ned af dyrets ryg; i sin rædsel fremstammede han ordene:
»I velsignede sjæle!..« det var hans mening at föje til:
»hjælp mig!« men han fik det ikke sagt. Dog var sjælene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free