Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
straks rede, de hjalp ham at løfte sækkene op og lægge
dem tilrette på æselets ryg. Han tog jo selv en hånd i
med, men de udbrød: »så sagte! husk på, at vi ingen
ben har i kroppen.«
Og hvad så? Ja, det er snart fortalt. Stakkelen kom
hjem, mere død end levende, og det kan jo enhver forstå,
han måtte gå i seng og kom først op af den, da han
blev lagt i kisten.
Nej, ingen levende kan ustraffet færdes ude blandt de
dødes talløse skarer.
Om de dødes modtagelse i hjemmet er et enkelt minde,
der bærer oldtidens mærke, bevaret hos et lille folk i
Østeuropa, Esterne.
Sjælene beværtes årlig på Allesjælesdag; der tilberedes
et måltid for dem. Al maden sættes ned på gulvet i
badstuen eller i en anden stue, der i forvejen er bleven godt
opvarmet. I en silde aftentime går bonden ind i stuen,
oplyser værelset, kalder med navn på alle de afdøde, forældre,
slægtninge, börn og andre, der hører familien til, og indbyder
dem til at komme og holde måltid. Når han nu
antager, at de kan være mætte, hugger han fyrretræsfaklen,
hvormed han har oplyst rummet, istykker imod dörtrinnet
og siger til sjælene, at nu må de igen gå deres vej,
de har fået både mad og drikke. Når de vandrer tilbage
til deres hjemstavn, må de vogte sig for at træde rugen
ned eller øde dens rødder, i så tilfælde blev der let misvækst.
Indtræffer en slet høst, får gerne sjælene skyld for
det: de har ikke fået mad nok, er blevne vrede, har trådt
rugen ned og bindret derved dens vækst.
Skikken oplyses yderligere ved en beretning om de
gammelslaviske dødsmåltider. Gæsterne sad tavse om
bordet og kastede småstykker af maden ned på gulvet. Så
mente de at kunne høre sjælenes sagte raslen og se dem
nyde madens duft. Der fortælles ligeledes, at ved ligfærd
blev den afdødes sjæl, som man antog stod udenfor
dören, indbudt. Gæsterne kastede så madstykker ned under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
