- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
58

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bordet, hældte af de iskænkede drikke noget ud på gulvet,
for at sjælen dermed kunde stille sin hunger og tørst.
Faldt der noget på gulvet, blev det liggende til venneløse
sjæle, der ingen slægtninge havde. Når måltidet var til
ende, rejste præsten sig, tog en kost, fejede stuen ren og
drev de dødes sjæle ud som »lopper«, — ja, således står der
virkelig i beretningen —, med de ord: »nu sjæle, nu har
I fået både mad og drikke, går nu eders vej!«

Her er at mærke, ej blot dødsmåltidet, men også at
sjælene, når de har fået deres ret, jages bort. Senere skal
vi atter træffe, at intet må tages op fra gulvet juleaften,
thi sjælene færdes nær ved deres bolig, jorden.

Endnu et træk fra slaviske folk medtager jeg. I
Hvide-Rusland venter man sine afdøde slægtninge til gæst, efter
at man har ladet en sjælemesse læse for dem, det sker
»Dmitrow lördag« ved slutningen af Oktober. Husmoderen
dækker bordet så pynteligt som hun formår og sætter
rundelig mad frem; derefter samler familien sig om
bordet. Man står nogen tid ganske stille rundt om det,
for at de døde kan spise først af alt, hvad de ønsker.
Derefter indtager enhver sin plads. Nu har man den
forestilling, at der er enkelte mennesker, som formår at sé og
kende alle de ellers usynlige gæster. Men så må de ikke
hele året igennem have lét, og de må kun have talt så
lidt som muligt. Ønsker husmoderen at se sjælene, må hun
fra morgenstunden af ikke have yttret et ord. Der fortælles
om en bondekone, som dette lykkedes for, og hun så virkelig
sine bedsteforældre som lyslevende træde ind ad dören.
Overrasket ved synet, råbte hun dem en velkomst
imøde, men i samme öjeblik forsvandt de.

Endnu mere naiv er følgende historie, hvor der også
blev gjort forsøg på at få de »Gamle«, det er de døde, at
se. En bonde ønskede at samle alle sine afdøde forfædre
til måltidet Allesjæles-lördag. Et helt år igennem lo
han ikke, næsten uden at sige et ord gik han hver dag
ved sit arbejde. Ved middagstide Allesjælesdag, mens hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free