Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den synskes, kan man se de døde; der er kvinder, som
har prøvet det, men de har enten mistet forstanden eller
er døde af rædsel.
Andre sætter sig på en korsvej, støtter hagen mellem
spidserne af en togrenet fork, således dannes som et kikhul,
hvorigennem man kan se ind i den usynlige verden. Tager
man plads under vievandspillen i kirken, er de derfra at
se. Deres færd kan opdages om man stirrer gennem et
såld. Stilles en skål vand i vinduet med et lys ved siden,
kan det samme nås, man sér de endeløse skarer stille og
listende vandre forbi. Altid er toget ordnet på samme
måde, først de gode sjæle (le anime belle), derefter de
fordømte og myrdede, og bestandig fortælles, at de gode
indtrængende fraråder den seende at vente, til de kommer,
der bærer dommens mærke, at han ej skal dø af rædsel.
Helt forskellige herfra er andre fortællinger. En graver,
som Allehelgens nat arbejdede på kirkegården, så ved
slaget tolv en procession af hvidklædte munke rejse sig
fra deres grave og med krucifix og tændte vokslys vandre
pladsen rundt. For et halvhundrede år siden var det almindelig
tro i Verviers, at en procession af døde Allesjælesnat
kl. 12 kom frem blandt gravene. Alle var klædte som
den gang skikken var, når man fulgte døde til jorde, i
lange sorte kapper med floromvundne hatte på hovedet.
En bonde, der en nat kørte efter jordemoder, mødte denne
ligskare uden præst, kors eller ligbåre, med de lange sorte
kapper. De spærrede vejen for ham og han råbte: »gå
tilside, venner, og lad mig komme forbi.« Straks delte
skaren sig til höjre og venstre og lod bonden passere. På
Sicilien fortælles, at et forældreløst barn den nat gik hjemmefra,
håbende i de dødes skare at træffe sin fader. Drengen
stirrede rundtom for at finde ham. Talløse døde så han,
og hver gang han kom imod en ny skare, spurgte han:
»kommer ikke min fader?« og bestandig fik han svaret:
»jo straks!« men skare fulgte ustandseligt på skare, og
barnet var lige ved at give tabt, da den, han så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
