- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
66

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»miserere« for de stakkels fattige sjæle, der ude på havet
længes efter freden hos Gud, han véd ikke, når hans egen
klagende røst skal lyde blandt de tusende andre.

Ingen går den nat til havs. Det er skét, at dumdristige
vovehalse har prøvet det, men til liden både, de fik kun
knokler og stykker af benrade i deres garn.

*



Så spreder sjælene sig i talløse skarer over landet, hver
af dem har ærinde i det gamle hjem. Mange går med
tændte harpiksfakler, eller blussende dødningeben i hænderne.
De bærer silkesko for at gå listeligt, eller også har
de nøgne fødder. Hjemme venter de at finde åbne döre,
varme stuer, lys på bordet, hvid dug og god mad, en sjælelampe
brændende, ved hvis hjælp de kan lindre brandsårenes
smærte. I Tyrol bagtes der kager Allehelgen, nogle spistes,
resten lod man blive stående urørte på bordet: »de tilhører
de fattige sjæle!« Om natten kom da sjælene, satte
sig rundt om bordet og forsvandt, da kirkeklokken ringede
til Ave Maria. Det skete dær, at en fattig mand den aften
bankede på dören og bad om husly. »Du kan blive her«,
sagde folkene, »du må lægge dig på ovnbænken, men kagerne
på bordet må du ikke røre, de tilhører de fattige
sjæle.« Stakkelen lovede godt, men sulten var han, og så
endte det med, at han sagde til sig selv: »jeg vil bede en
bön for de fattige sjæle, så kan jeg vel gerne spise nogle
af kagerne«. Som sagt så gjort, han lod brødene smage
sig godt, men sjælene kom og satte sig tilbords, og stakkelen
flygtede forfærdet tilbage i sin krog. »Havde du ikke
bedet for os, havde vi revet dig istykker!« sagde de.

Er man opmærksom derpå, kan man høre sjælene
flytte med stolene, klirre med porcelainet på hylderne.
Falder en ske ned på gulvet, er det tegn til, at de er sultne.
Enhver usædvanlig lyd kommer fra dem. Tiltale levende
formår de ikke, men de kan svare, når de bliver spurgt.
Hører man derfor en usædvanlig lyd, er det rettest at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free