- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
68

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lakerede bakker, og der var en hel kappestrid imellem os om,
hvem der kunde lave den smukkeste, skönt vi jo forøvrigt
godt vidste, at de døde intet hensyn tog til vor pynt, men
fordelte deres gaver med störste upartiskhed. Såsnart vi
fra den nærmeste kirke hørte Ave Maria slagene, kom der
angst over os. Moder samlede os omkring sig, hendes
ord gjorde os endnu mere frygtsomme.

»Vær nu stille, nu begynder vi med rosenkransen for
de stakkes døde.«

»Kommer de i nat, tror du, moder?«

»Stille, det véd jeg ikke, — men pas på, at I sover.
De døde ser alt, hvad I foretager Eder, og inden de lægger
deres gaver til Eder, kildrer de Eder under fodsålerne med
deres negle for at prøve, om I sover«.

Rædsel formelig gennemrislede vore små kroppe, men
enhver af os var den nat vis på under indtrykket af
frygten at sove dybere og fastere end nogen anden nat hele året.

Så begyndte vi på rosenkransen.

Udenfor var det hyppigst regnvejr, det tordnede og
lynede; uvejrene om efteråret bringer gerne både storm og
torden med sig, hvad der gjorde aftenen endnu uhyggeligere,
når man tænkte på, at de døde forlod deres våde,
underjordiske boliger.

Det kunde så ske, mens vi var ifærd med rosenkransen,
at der fra gaden lød et skingrende råb af börnestemmer
op til os:

»Salige er de døde, iaften lægger vi dem ved dörene!«

Det er en grumme ubehagelig skik. Om formiddagen,
den 31. Oktober går drengene ud på markerne, skærer
figenkaktus af, binder dem sammen med et reb og slæber
dem i skumringen langs ad byens gader, og når det er
bleven mørkt, lægger de dem i bunker udenfor folks porte.
Det er at gætte, hvad husmoderen siger, når hun lukker
sin dör op, mens en favnfuld snavsede kaktusgrene falder
ned over hende og spærrer vejen.

Tiden går, det er langt ud på aftenen. Börnene sover

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free