- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
71

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kirker i Posen. Alle døde, som er døbte i kirken, har
tilhørt sognet, slumrer på kirkegården, rejser sig fra deres
grave og samles i kirken, der stråler i lysglans. Der er
tit flere præster, nogle tager plads i korstolene, andre
ifører den fungerende præst messedragten, følger ham til
alteret og er ham til tjeneste. Orgelet bruser, »miserere«
og »de profundis« istemmes, præster og menighed svarer
hinanden i koret, og messeofret frembæres for alle de
døde. En mand, som havde mistet sin hustru og længtes
så ubeskriveligt efter hende, stillede sig ved dören og
prøvede at gribe hende, han kom til at göre larm, der blev
uro i skaren, og de rev hende fra ham. Det er også skét, at
klokkeren, som den nat vilde hente altertöjet til præsten, der
skulde berette en syg, har sét hele kirken oplyst og fuld
af mennesker. Han skyndte sig at hente præsten, men da
de kort efter kom tilbage, var alt mørkt og stille.

Iblandt disse sagn vender to hovedfortællinger i mange
varianter tilbage.

DE DØDES GUDSTJENESTE.



De omflakkende, hvileløse sjæle, som ønsker at være
med til kirkegangen, har ingen ret til at komme indenfor
gudshusets döre og må knæle udenfor. Men det er skét
engang imellem, at en levende er kommet med. Det har
næsten altid kostet livet. En dame hørte klokkeringning
fra kirken S. Maria Maggiore i Palermo. Hun tænkte, at
det var fromessen, tog sit töj og ilte afsted. Gudstjenesten
var alt begyndt, kirken oplyst ved det svage lys af nogle
sorte kærter. Hun tænkte ikke på noget, der var fuldt af
mennesker, og hun knælede på sin sædvanlige plads. En
af de tilstedeværende trængte sig hen til hende og hviskede:
»gå, denne messe er ikke for dig!« Forfærdet rejste hun
sig, ilede ud, og just som hun havde nået gaden, hørte
hun både kirkedören og gravene med et brag lukke sig.
I en anden ligeledes italiensk fortælling, er det en veninde,
som advarer den levende, og siger til hende: »gå bort,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free