- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
74

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gennem den krummede arm af en levende, der selv går op
til alteret.

Rimeligt er det jo, at de døde, der kommer fra skyggeriget
hinsides graven og står menneskæbnernes dunkle dyb
nærmere end vi andre, har bud og bringer varsel til dem,
der i årets løb skal gå bort. De, hvis öjne er opladte for
den skjulte verdens liv, kan Allesjælesnat se skikkelserne
af dem, som skal dø, enkeltvis møde ved kirkegårdens
låge. Indenfor står Døden i sin kendte benrad-skikkelse,
byder hver enkelt hånden og fører ham dansende hen til
hans gravsted. Samme nat kan en stærk røst høres, der
ude på kirkegården nævner deres navne, som skal dø. En
spotter kom til at høre sit eget navn og fandtes næste
dag død i sin seng.

TIGGEREN JOHANNES.



Han var en nysgerrig og snu person, og tænkte som så:

»Kunde jeg i forvejen sige alle dem, der skal dø i året,
besked om deres dødsdag, var der vist adskilligt at fortjene.«

Altså gjorde han sig rede til Allehelgens aften at gå op
på kirkegården, hvor der var samlet henimod en snes
benhuse. Han skjulte sig så godt, han kunde, og lagde sig
ned på maven i græsset.

Så gik tiden, og han ventede på, at de døde skulde
begynde deres samtale.

Omsider sagde en af dem:

»Ven, hører du mig?«

Tiggeren hørte røsten nær ved sig, den gik forbi hans
øre som et pust af nordenvindens iskolde ånde.

»Ja vel hører jeg, ven«, svarede en anden røst, »men
der er en levende iblandt os.«

»Jeg véd det nok, han er kommen for inat at høre
listen over de døde.«

»Lad ham høre den!«

»Men den første, der er nævnet, har kun to minuter
tilbage«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free