Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tider har man ikke brugt fade eller tallerkener, men lagt
maden på bordet, så kunde hver tage for sig med hænderne.
Ved en af stuens yderste ender stod på selve jordgulvet
tæt ved indgangen, udenfor ildene, et skænkebord,
hvorpå et stort kar. I dette blev drikken båret ind og
blev deraf øst op i drikkebægerne eller hornene, dels af
de drikkende selv, som jo så måtte rejse sig fra deres sæde
og gå derhen, dels, ved gilder, af opvartere, hvis plads
kvinderne ved særlig höjtidelige lejligheder indtog.
Var der såmange gæster tilstede, at de ej kunde rummes
på de faste langbænke oppe på bræddegulvet langs
husets sidevægge, blev der stillet løse bænke ned på
lergulvet. De, som sad på dem, havde da ryggen til ildene,
og gæsterne kom således til at sidde i fire rader gennem
hele stuens længde.
Endelig nævner jeg det ophöjede bræddegulv, tværpallen,
i den ene gavlvæg, hvor kvinder, almindeligvis såvelsom
ved festlige lejligheder, havde deres sæde.
Denne skildring vil i de store træk passe på gildessalen
i hovet, der var delt i to rum, et langhus til selskabsbrug
ved offerfesterne og så en tilbygning omtrent som koret i
de kristne kirker. Denne var den egentlige helligdom,
rundbygget og måske hvælvet, og dær stod i en halvkreds
gudebillederne. De som tiest nævnes, er Thor, Freyr,
Njord. Midt i halvkredsen af guderne var et alter bygget,
på det lå »edsringen«. Ligeledes havde kedlen med offerdyrenes
blod dær sin plads såvelsom stænkekosten. Når
så offertjenesten var tilende, blev kødet af de slagtede dyr
kogt til spise for folket. Ild skulde der være midt på gulvet
i hovet og kedler derover, og man skulde bære de
fyldte bægere over ilden. Den som gjorde gildet og var
»hov-gode« skulde signe bægeret og al blotmaden. Først drak
man Odins bæger til sejr og magt for kongen, så Njords og
Freyrs bægre til »år og frede«. Derefter plejede mange at drikke
bragebægeret. Man drak også skål for dem af sine frænder,
som havde været gæve, og dette kaldtes deres »Minne«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
