Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For den sædvanlige tankegang er julen én fest, hvor
alt samler sig om juleevangeliet. Som konger fra Østerland
og hyrder fra Betlehem samles om vuggen med gudsbarnet,
hvem slægter har længtes efter, og som omsider
fødtes i tidens fylde, således samles kristnes tanker, deres,
som bor i de blanke sale, og deres i de fattige hjem for
at hilse ham, der sonede skyld og bragte fred til
menneskehjærter. Men ser man nöjere til, viser det sig, at
juledag i virkeligheden kun er som et midtpunkt, hvorom en
hel række helgendage samles. Deres legender er i tidens
løb på mange måder blevne knyttede til julehelgen, og det
kan være nyttigt at søge en oversigt.
I den gamle kalender står følgende mærkedage på for-
skellige måder i forhold til jul og solhverv.
4. December, Barbaras halvdögn, »Barbro dögri«, mærkes
i Norge med en sol, fordi solen går bort, men vender
tilbage Lucie nat, el. med et tårn, hvori Barbara boede, el.
med en lænke, fordi hun blev lænket. Hyppigt forekommer
to ringe, vistnok lænken, hvormed hun blev bunden. På
en enkelt stav tårnet, hun var fangen i, ellers sværd og
(palme-)gren, hendes sædvanlige attributter.
6. December, Nikolausmesse, »Nikulsmesse«, mærke en
biskopsstav, fejredes endnu midt i 18de århundrede med
spil, drik og gæstebud i Norge, man anså ham som landets
patron.
8. December, »Vor Frues Ventedör«, fordi Vor Frue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
