Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THOMASDAGEN 111
sten at »brande« dem med fingrene er vel næsten glemt,
men for et par menneskealdre siden var de luksus hos
velstående og ansås for så kostbare, at man sagde: »et lys
at brinde, én kælling at spinde, det er mere at tabe end
at vinde«. Arneilden og ét lys på en gulvstage var
tilstrækkeligt for alle bondegårdens folk.’
Jeg fortsætter då. I omegnen af Antwerpen smutter
börnene Thomasdag tidlig ind i skolen, lukker læreren ude,
indtil han lover dem et traktemente med øl eller anden
drik. Når dette er i orden køber börnene en bane og en
höne, der slippes løs og skal gribes af drengene og af
pigerne. Pigen, som fanger hönen bliver »dronning«,
drengen, der får hanen grebet, nævnes »konge«, og gildet
fortsættes af börn og lærer i fællesskab. Andetsteds, også
fra Belgien, omtales, at börn lukker deres forældre ude,
tjenestefolk deres herre, læredrenge mesteren, og at
skoledrenge binder læreren fast til hans stol, og bærer ham over
i værtshuset; allesteder må de foresatte løskøbe sig med
et traktemente, puns og kager af forskellig slags.
Istedetfor den mere civiliserede gribejagt på bane og höne har
lærere i Ardennerne indtil 1850 skullet give börnene höns
at hugge hovedet af, ligesom der hær og dær er brændt
små papirsbilleder af haner foran skolebuset. Skikken kaldes »Buitensteken« eller »Buitenslutem« d. e. udestængning.
Men på forskellige steder veksler dagene: således sker det
sine steder St. Antonius (17/1). I N. Braband trakteredes
börn med øl i skolerne »börnedag« (28/12) og opvartedes
dær af læreren, i hjemmene af forældrene. Endelig synes
det at have været en temmelig almindelig skik i N. England
lige för jul, somme steder i September eller Oktober,
andre fastelavnsmandag, at låse skolen for læreren, eventuell
forsvare den som en belejret fæstning, til de krigsførende
parter var blevne enige om, hvorlang juleferien
skulde være, og hvormange og hvilke fridage året skulde
have. Der bliver forhåbentlig lejlighed til senere igen at
komme ind på denne underlige skik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
