- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
114

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


hjemmesigtet rugmel, der sendtes til de familier, der havde
gjort høstarbejde, og desuden fik hver af tjenestefolkene
og börnene på gården sin kage, så der kunde til julebægten
let medgå både tre og fire tønder rug. Skikken at bortgive
brød til husets arbejdere har vist været almindelig.
Tjenestefolk, der selv modtog slige af husbonden, kunde
give dem til deres forældre, når disse kom i besøg hos
dem. Kagerne, som uddeltes kongeaften, var gerne mindre.
Også juleoste bortgaves.

Foruden brød bagtes så pebernødder og kager. Pebernødder
var jo börnenes glæde, de hjalp med til at trille
dem ud og skære dem, ja, og sætte smag på dem. Fine
var de just ikke, de bestod af sigtemels dejg el. af bygmel,
var sødede med »mjødrod«, bundfaldet ved mjødblanding,
eller »mjødskum« eller sirup og krydrede med peber og
allehånde. De små lavedes vist i skæppevis for at imødekomme
julens mange forskellige krav. Så bagtes desuden
»konger«, »ronnevædre«, »gjeldevædre«, som var större og
i börnenes omsætning af betydelig höjere værdi end de
små. Alle disse brugtes som indsats i kortspil og ved de
mange lystige pebernøddelege.

Som delikatesse og traktemente bagtes »goderåd«, flade
kager, i former som et vaffeljærn og med figurer. Desuden
klejner: »put igennem«, »svineører« og som festmad æbleskiver
og vafler. Også en »søsterkage« eller to bagtes som
kaffebrød.

Såvidt om maden. Men der hørte mere til, der måtte
nødvendigvis til festen anskaffes nye klæder. Mandfolkeskræddere
fandtes ikke i ældre dage i Vendsyssel og sikkert
sjælden på landet; der måtte göres aftale med »skrædderpigerne«,
og disse syede nætter og lyse dage for at stille
kunderne tilfreds, og efter de gamle dages skik samledes
ungdom til om aftenen, hvor der syedes, pigerne sang,
når de kunde, karlene spillede kort om pigerne, og det
var både hæder og ære at kunne vinde en kön pige. Men
for husmoderen var fornöjelsen ikke stor, kom det tæt ind

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free