- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
120

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120 H. F. FEILBERG

hos vore landsmænd i Amerika følges den
engelsk—amerikanske skik at spise kalkun.

Som man sér, her er få spor, om noget, af en tidligere
julefaste.

Altså, når alle husets folk var samlede, sysselen ude og
inde forbi, julelysene på bordet tændte, tilmed i Vestjylland
et brændende lys sat i et vindue, der vendte mod den
vilde mark, at mennesker, der havde mistet vejen, kunde
finde husly, satte man sig tilbords og begyndte efter fromme
forfædres skik med bön og salmesang. Der er ingen tvivl
om, at der mangt et sted i det lave bondehus den aften
har været en stille höjtid. Når maden var sat frem, tog
husbonde og madmoder plads på bænken for bordenden,
mens karle og drenge satte sig under vinduerne efter alder,
og pigerne stod på den modsatte side af bordet. Idet alle
foldede hænderne eller böjede hovedet, sagde enten et af
börnene eller et tyende: »alles öjne vogte på dig, Herre,
og du giver dem deres spise i betimelig tid, du oplader
din hånd og mætter alt det, som lever, med velsignelse.
Ære være Gud Fader, Gud Sön og Gud Helligånd, som
været haver fra første begyndelse, endnu er og vorder
evindelig«. Dernæst messede husbonden: »Kyrie eleison!«
— »Kriste eleison!« — »Kyrie eleison!« mens de forsamlede
henholdsvis svarede: »Herre, vær os miskundelig!«
— »Kriste, vær os miskundelig!« — »Gud Helligånd vær
os miskundelig!« Så bad de fadervor og tilföjede: »Herre
Gud, himmelske fader, velsign os og disse dine gaver, hvilke
vi af din rundhed skulde annamme ved Jesum Kristum,
vor Herre, amen.« Efter måltidets slutning blev der sagt:
»lakker Herren, fordi han er god og hans miskundhed varer
evindelig! Den, som giver alle kreaturer deres spisning,
den, som giver kvæg deres foder og ravneunger føde, når
de råber til hannem, han haver ikke lyst til hestens
styrke eller velbehagelighed i nogen mands ben. Herren
haver velbehagelighed i dem, som hannem, frygter og i
dem, som vente hans barmhjærlighed.« Atter fulgte Kyrie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free