- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
123

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JUL 1 PRÆSTEGÅRDEN 123

ueffen«, »agn i hænde« eller »hjortes«, »lade svin løbe til
skov«, »mus«. Eller også lod man »ponnepinden« løbe,
en terning med en pind igennem og som kunde drejes
rundt som en sysselkone. Dens fire sider var mærkede A,
alt; H, halvt; P, put til; N, niks, de spillende gjorde en
indsats, og så tog el. tabte man, som bogstaverne faldt.
Endelig var der lejlighed til for dem, som forstod det, at
göre lystige kortkunster, hvis hemmeligheder tilskuerne
brød deres hoveder med at opdage.

Således hengik aftenen, og når det blev sengetid eller vel
derover, gav man hinanden hånden med ønsket om en
god og glædelig julefest, for ved en lang sövn at ruste sig
til dagene, som kom.

I Århus egnen skal man for et hundrede år siden have
haft for skik juleaften at sætte en stol og et dæk flere på
bordet, end der var gæster tilstede. Hvem det var til
synes at være glemt, jeg har ikke kunnet få det at vide,
Det er jo måske en vedtægt, som kun gammeldags familier
i byerne har kendt og brugt.

JUL I PRÆSTEGÅRDEN

Etsteds ude ved Vesterhavet ligger der en kirke, ikke
dær, hvor klitterne står som en skinnende hvid bræmme
langs kysten og fylder luften med det støvfine, knygende
sand, når stormen på sin vej over havet møder den, men
dær, hvor marsken, grön, flad og frugtbar, strækker sig
milevidt i syd og nord. Kirken er gammel og grå, har
sét mange slægtled gå ud og ind ad sine döre, har sét
börn døbes, vokse op, blive gamle og grå og omsider finde
hvile på kirkegården udenfor, hvor de nu ligger stille, slægt
efter slægt, og venter på opstandelsens morgen. Kirken
har vel også engang været ung, men det er længe siden,
og den har oplevet meget i sit lange liv, sét det halve
Europas folkeslag som fjender, den har prøvet ildebrand,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free