- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
127

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


JUL | PRÆSTEGÅRDEN 127

port, tænkte de sig, at de så ind gennem paradisets döre.
Der dannede sig et lyst, strålende billede i deres tanker.
Den lille, fattige dreng skulde vinde sin dejlige brud og
sidde ved siden af hende med guldkronen på sit hoved,
mens alle folk råbte hurra og var glade over, at den rette
omsider var kommen, og billedet fra barndomsdagene blev
ved at leve i deres sind, også da de var blevne gamle og
grå og böjede under livets modgang og sorg. Den gamle
julehistorie fortalte de til deres börn først, og siden, når
börnebörnene kom i besøg hos dem, kunde de tage den
mindste på skødet, samle de andre omkring sig, og fortælle
den gamle julehistorie om og om igen, så börnene
tilsidst rettede bedstefader, når han glemte et eller andet,
der nødvendig hørte med.

Juletræ kendte vi ikke noget til i de dage, men der
blev dækket »julebord« med hvid dug, lys og alle slags
smågaver. Man kunde dengang blive glad ved lidt, livet
var tarveligt, kårene fattige. Klæder og »nyttige« ting
havde börnene kun liden smag for, men legetöj, et damspil,
en Noas ark, en trompet, en farvelade med skillingsbilleder
at sætte kulør på, gjorde dem hartad ellevilde af glæde.
Var der så et æble eller to, en skål pebernødder, et par
sirupskager at få i tilgift, følte man sig som en konge.

Når gaverne var uddelte, blev aflensbordet dækket,
retterne var risengrød og, om muligt, gåsesteg. Alle
tjenestefolkene sad den aften tilbords med familien, avlskarlen på
husbondens venstre side, kokkepigen, der kom tilsidst, ved
husmoderens höjre side, når hun kunde være tilstede, derefter
de øvrige, altid således ordnede, at et barn sad mellem
to voksne, men det mindste barn på faders eller moders
skød. Til dagligt brug fik tjenestefolkene deres mad i
borgestuen, men på festaftenen spiste alle ved samme bord,
for at det kunde göres klart, at det ikke var standsforskel,
der skilte, men hensyn til hvad der bådede det daglige
arbejde mest.

Den gamle julesalme: »et barn er født i Bethlehem«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free