- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
129

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


JULEDAG 129

det dog, der blev stille i det gamle hjem, mens udenfor
stormen dansede med snefnuggene i den mørke julenat,
og oppe på kirketårnet vejrhanen, der dog ikke var
synderlig godt vant, klagede sig og frøs.

Juleuatten har sin egen hemmelighed. Mens livet
sover og hviler i menneskeverdenen, begynder hvide
skikkelser at samle sig i kirken, lysene tændes derinde, rundt
om fra gravene derudenfor rejser de døde sig, der ligger
mange slægter jordede, og nu kommer de skarevis ind i
den gamle kirke, mens orgelet dæmpet lyder med de gamle
koralmelodier. En af præsterne derudefra messer for alteret
og fører ordet fra prædikestolen, men sang og tale lyder
for de levendes øren, som vindens susen i løvet en
sommeraften. Thi der har været levende tilstede, dog kun ved
et tilfælde; de døde kræver nemlig natten for sig selv og
tåler ingen fremmede i deres kreds. Så bliver det atter
stille, lysene slukkes, orgelet tier, og kirken ligger igen
mørk og tavs, mens sneen fyger om den; men inde i stalden
rejser alle kreaturerne sig, når klokken slår 12, knæler
og beder og samtaler en kort stund; thi i den nat løses
alskabningen en lille tid fra de lænker, hvor i den blev
bunden.

JULEDAG

Så går omsider den lange julenat til ende, det dages i
øst, mennesker begynder at røre sig, livet og dagen kræver
sin ret. Havde man langt til kirke, måtte man tidlig op,
og julemorgen begyndtes gerne med salmesang för frokosten,
der kunde være varmt øl, et helt fad at søbe af (Årh.),
eller sennepssul, varmt øl med æg og sukker (Falster) el. sylte
og sigtekage (Sælland). Som regel blev der ikke gjort rent
i stalden, men kreaturerne fik rigeligt foder, også de skulde
mærke, at det var jul. Derefter bestemtes, hvem der skulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free