- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
134

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134 H. ?. FEILBBRG

Men morskaben var jo selv at have det rent og pænt,
mens naboen, som sov over sig, lå i snavset. Der laves &
udstoppede dukker, »Stalfener«, man lister dem ind i
husene, sætter dem indenfor vinduerne, gemmer dem i
senge, i sengklæder, sætter dem i karlekamre, i udhuse.
Et sted skilte ungdommen mandens vogn ad, satte den
atter sammensat op på mønningen med en »Staffen« i.
Slibestenen løftes af og kan om morgenen findes på en
tagryg sammen med ildtang og kaffekedel, og det skal
ske temmelig almindeligt, at huset fyldes med røg, når
husmoderen gör ild på, skorstenen er bleven stoppet om
natten.

Sådan en »Staffen« så omtrent ud som de fugleskræmsler,
man sætter op; aflagte gamle klæder, udstoppede med halm
og med pinde, forestiller arme. En seddel blev heftet på
slig fyr, sædvanlig indeholdt den vittigheder og skoser, der
gik ud over den mand, til hvem den blev sendt, og så
gjaldt det at få den afleveret i stilhed, thi ellers var
budbringeren fuldkommen sikker på at få den med sig tilbage
således fastbunden på vedkommendes ryg, at knuden ikke
kunde løses. Andre steder siges den at have bedt om
husly, hvor den kom, og at være bleven puttet omkring
i udhuse, sovekamre, hvorsomhelst, og når den tilsidst
havde været byen rundt, sørgede drengene for at göre ende
på dens liv.

Et særligt traktemente hørte til Stefans morgen. Tidlig
op skulde alle; den, som forsov sig, kaldes »Staffen« eller
»Staffensnar« og beholdt navnet året rundt (Thy, Sydv.
Vends.). I Mellemslesvig måtte syvsoveren ride ind til
naboen på en gaffel, og når han dær havde fået noget tilgode,
joges han ud med ordene: »du er en doven hund og skal
være den dovneste året rundt, du langslåper!« Men når så
folk var komne op, blev der spist davre ved lys, såsnart
morgenarbejdet var gjort, og ved den lejlighed skulde der
lægges en hel ost på bordet, »Staffensosten«, lavet ved St.
Hansdagstider af sød mælk. Til »Staffensdavren« var det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free