Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 H. F. FEILBERG
stenen for at hilse fadet med et skud, når det blev båret
ind. Gryden blev sat på den løse langbænk foran bordet,
og rundt om den tager plads såmange af mandfolkene,
som kan rummes, til kvinderne og de andre er der øst op
andetsteds. Ordsproget siger, at »der er tre spisedage om
året, juleaften, bufardagen og slagtedagen« og »julekvælden
skål man drikke, så man ikke tørster på et år, —
og spise, så man kan bie til jul igen«, eller — »til maven
er hård som en sten« og »den, som går med tomme tarme
i julehelgen, skal leve af vejr og vind året igennem«, ——
trods alle disse gode og gyldne leveregler, er dog jævnlig
madlyslen hos adskillige af selskabet stærkt mindsket ved hvad
der er gået forud. Nogle er der jo altid, som kan göre
fyldest.
I Vang kan der så under måltidet byttes plads ved
bordet, så at tjenestegutten flytter op ved siden af
husbonden, og tjenestepigen til husmoderen. Husbonden tager
da sin skinnende stråleflaske i hånden og hælder en halv pot
brændevin i sølvbægeret, løfter det op og siger: »skål og
glædelig jul!« drikker derpå en god sup og sender bægeret
til sin hustru, så går det rundt, mens enhver drikker og
udtaler sit ønske.
Det kunde da ske, når folk var mætte, at husbonde og
tjenestegut kom overens om endnu at drikke en »samkvemsskål«,
mens kvinder og börn helst gik tilsengs for at sove
lidt inden »ottegrimen«, der bestod i, at husets samtlige
bebeboere gik i den tidlige morgenstund i fjøs og stald og
gav alle husdyr en gift af det bedste hø samt meldrikke,
idet man kærtegnede og klappede hvert dyr især.
Men natten havde sin ret. Først må mærkes, at intet,
der tabtes eller spildtes, måtte tages op fra gulvet.
Julelyset skulde brænde hele natten, men måtte ikke pudses,
kom der mærker i dets tane, var den fej, som branden
vendte imod. Enhver måtte levne lidt på sin tallerken;
thi julekvælden var flere tilstede end dem, der kunde ses.
Gik man udenfor og kiggede gennem det silketörklæde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
