- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
149

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORSK JUL 149

man brugte om halsen ved altergang, ind gennem vinduet,
sås de feje at sidde uden hoved. At göre det var dog
farligt, thi »Juleskrejen« kunde ventes ved de tider, og da
ve den, der prøvede sligt. Ved midnatstid kom årets døde
hjem, inden dagen randt måtte de tilbage.

Netop fordi så mange vætter var på gang denne nat,
mindes det, at ingen måtte ligge alene i fjøset, hverken
pige eller karl, men der strøedes halm på stuegulvet, hvor
alle sov samlede en fire—fem nætter, »for at Juleskrejen
ikke skulde få fat i en enkelt«

På somme gårde var det også skik at rede en seng op
på höjsædesbænken til »Tomlebonden«, der hele året holdt
til i fjøset, hvis det var en »Ko-Tomlebonde«, og i stalden,
hvis det var en »Heste-Tomtebonde«; men julenat vilde
han lige inde og have det som alle andre skikkelige folk.
Således har det været brugt endnu om ved 1860 på en
gård i Valders.

Både juleaften og juledagsmorgen søgtes mange forskellige
oraklet, for hvilke der andetsteds skal göres rede.

Julelyset skulde som sagt brænde hele natten, i gamle
dage holdtes »jolevak«, man vågede julenatten igennem.
Dette er vel gået af brug undtagen forsåvidt, at en må
natten igennem sidde og passe lyset, såfremt ingen af
karlene har hu til at »sidde oppe hos brændevinen». Det er
nemlig hændt, så siges der, at julelyset er sprunget
tværsover og har tændt sig på midten, så at begge stumperne
bar brændt på én gang, og der blev tre blus for ét, men
det år døde også begge de gamle og fire af börnene.

Juledagsmorgen måtte budejen op allerede kl. 4—5 for
at give køerne »otlegrimen«; stumpen, der var tilbage
af julelyset, tog hun i hånden og sved dermed tre kors på
hver ko, et på yver, et over krydset og et i panden, i det
hun hver gang sagde: »jeg svider af dig utrevden og atpå
dig trevden!« Hun havde alt, inden hun lagde sig, aftenen
i forvejen, slået øl i et fad sammen med arvesølv. Af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free