- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
151

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORSK JUL 151

med min höko, med min mund
går jeg gjennem rosenlund:
- luk op, luk op bergaled, lad mig herigjennem slippe!«

Julemorgen måtte alle køre til kirke, især om der var
fin stål-is på fjorden. Ofte var der kapkøring både frem
og tilbage. Man væddede tit hest mod hest og kørte, så
kvinderne holdt på at tabe pusten og skreg af skræk, men
mændene hørte dem ikke, de piskede på hestene, så slæderne
snart gled på den ene af mederne, snart på den anden.
Imens hujede de og skoggerlo, jo vildere, jo bedre. Alle
skulde have frit skyds; den holdtes for en slet person,
der ikke tog op i slæden såmange den rummede. Omkring
de kørende sværmede talrige sköjteløbere, der rask fo’r
hen over den blanke flade olie forbi de skrappeste travere.

Det var desuden skik, at alle karle skulde have med
til kirke en eller to pægleflasker, fyldte med brændevin.
Fyldehundene havde naturligvis flere, de får jo sent nok.
Kvinderne tog med sig et stykke raffinade på et pund
eller to, men ikke måtte der smages synderligt hverken
på brændevin eller sukker för efter messen. Skam var
det at lugte af brændevin i kirken.

Såsnart gudstjenesten derimod var forbi, samledes almuen
i gårdsrummet nærmest kirken, slægt og venner
hilste på hverandre, talte om vejr og vind og hvad som
kunde falde. Lidt efter lidt trak folk sig i små flokke
om bag husene, ind på loftssvalen eller andensteds, hvor
plads fandtes. Nu kom flaskerne frem, man skænkede
og drak, drak og skænkede. Kvinderne gjorde som mændene,
flokkede sig sammen, hvor der var lejlighed og ly,
trak sukkerklumperne frem og trakterede hinanden. Somme
af dem kunde også have lidt »stærkt« med i en flaske, de
måtte jo naturligvis dog i det mindste smage på, hvad
gutterne havde i deres. Sukkerklumperne vandrede uophörlig
fra mund til mund, blev hurtig runde som kugler, og
den måtte have stærke kæber, som kunde få noget. Man
bed, til blodet lå igen, endda fik man ikke stort andet end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free