- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
152

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


152 H. F. FEILBERG

lugten, og den gör nu ingen mand féd. Det varede ikke længe,
inden karlene blev höjrøstede, somme begyndte at trække
»krogfinger«, siden tog de til at brydes, — for löjers skyld,
naturligvis! Det hændte sig dog mangen en gang, at gården
i mørkningen genlød af skrig, gråd, af de styggeste
skældsord, ja, af forbandelser, der kunde bringe blodet til
at stivne i årerne. Der var dem, der den dag fik mén
for livet, og en og anden, der om morgenen frisk og sund var
rejst hjemmefra, kunde føres hjem som et blodigt lig om
natten.

Ud på aftenen kunde der så samle sig 30—40 kørende
og dobbelt så mange sköjteløbere på isen nedenfor kirken.
Hjemme stod angstfulde mødre og hustruer og spejdede
ud over den blanke flade, der lyste og blinkede i måneskinnet.
Så hørtes skrig og skrål, lattersalver og eder,
piskesmæld og skarpe hovslag i isen, et hujende vildt log
fo’r larmende og susende, mens ekkoet kastedes tilbage
mellem fjældene, indtil det tilsidst døde ud i det fjærne.

TOSTEN NORENDAL

På gården Norendal i Næsherred, Telemarken, boede i det
l7de årh. en mand som hed Tosten og samlidig med ham
på gården Vatner i Bø en stor idrætsmand med navn Ulf.
Ved en sammenkomst kort för jul kom disse mænd til at
tale om deres travere, ingen vilde vige for den anden. De
enedes da om, at de vilde mødes på Lindheims Jordet
første juledagsmorgen og skulde da kapköre derfra og til Næs
kirke: den, der først kom ind i kirken, var sejrherre. Til
bestemt tid mødte da Tosten med Norendals-Borken og
Ulf med Vatner—Svarten. Da såvel mændene som traverne
var vidtspurgle, havde der samlet sig en mængde mennesker
både fra Bø, Næs og Saude, alle vilde de på nært
hold iagttage kapløbet. Så kørte de. Traverne var så gæve,
at ingen turde såmeget som gætte, hvem der blev den
sejrende. Udfaldet blev, at de, skummende af sved, kom
side om side til kirkegårdsporten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free