Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORSK JUL 159
»Det er vel endnu ikke for sent, jeg skal imorgen gå op
at lede.« »Nej,« sagde hovedet, »det vil ikke nytte dig
noget!«
For sidste gang rejste manden og dødningehovedet
sammen til kirke, denne gang var del ordknap og alvorligt, og
da de nåede kirken, sagde det: »nu hører jeg himmeriges
klokker kalde, og jeg må bort, men tak skal du have, at
jeg fik lov at være din gæst!«
Således endte da denne historie med at den døde drog
ind til himmeriges fred. ] en dansk fortælling, der
knytter sig til samme motiv, er den levende også gæst hos
den døde.
DEN DØDE GÆST
En gammel bondemand havde lige för juleaften været
hos købmanden og hos ham fået rigelig meget af de våde
varer. Hans vej faldt over kirkegården, det var netop
måneskin, da fik han öje på et opkastet dødningehoved.
Han så, at der sad en smuk tandrække i det, og så
udbrød han: »du kan min tro, endnu bide brød. Kom til
mig i aften, så skal du få juleaftensnadver og endda en
snaps til!« Manden lo ad sit eget indfald og tænkte så
ikke mere derpå.
Det blev aften, alt var gjort rede til julen, han sang
som skik var en salme med sine folk, og de satte sig i
fællesskab til nadverbordet. Just som de havde begyndt
måltidet, hørtes der tre stærke slag på porten. Ingen kunde
begribe, hvem der kom så sént til gårde slig höjhellig
aften, da folk ellers ikke færdes; pigen blev sendt ud for
at lukke op. Hun var ikke dristig ved det, men hun åbnede
dog portlågen og kiggede ud, men da hun ingen kunde
opdage, blev hun så forskrækket, at hun smækkede porten
i og løb sin vej. Men neppe var hun kommen ind, för
der påny lød tre slag, denne gang meget stærkere end för.
Så blev karlen sendt ud, men det gik ham som pigen,
han kunde ingen se. Lidt efter bankede det påny, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
