- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
160

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


160 H. F. FEILBERG *

denne gang så stærkt, at det rungede i gården. Da måtte
manden selv afsted, og såsnart han lukkede portlågen op.
stod dødningen udenfor, hilste og sagde, at nu kom han
efter indbydelsen. Som rimeligt var, blev manden lidet
glad, men der var jo intet at göre, han førte den døde ind
i en stue, hvor ellers ingen opholdt sig, lod sætte lys og
mad på bordet og tog selv plads overfor; men madlysten
var borte, og skönt det så ud, som om den døde tog for
sig af retterne, svandt maden dog ikke. Da måltidet var
sluttet, sagde den døde: »nu gav du mig juleaftensnadver,
så er det vel bedst, at du er min gæst nyårsaften«. Manden
tænkte sit herved, men dødningen föjede til, at havde
han nu fået indbydelsen, skulde det blive ham en dyr
spas, om han ej mødte. Så gik den døde, og manden
lukkede porten.

Manden blev urolig nyårsaften over den dødes ord,
skönt han helst var bleven hjemme, måtte han afsted til
kirkegården, da klokken slog tolv. Dødningen modtog ham i
og bad ham følge sig. Vejen var lang, mørk, den syntes
aldrig at få ende, endelig så de foran en lysning som af
luende brande, uden at manden dog kunde opdage, hvorfra
lysningen kom. Dær var stol og bord, hvor den
levende fik plads anvist; den døde bad ham sætte sig og
spise, selv måtte han søge sin plads andetsteds. Dernæst
pegede han på en stor lind, der hvælvede sin krone over
dem, og bad manden nöje passe på at tælle, hvormange
gange den skiftede blade. Manden lovede i sin forfærdelse
alt, og den døde gik.

Han sad da og stirrede på linden, med kort tids mellemrum
fik den knopper, der hurtig udfoldede sig til blade,
der ligeså hurtig visnede, mens nye knopper skød frem.
Ved at se op blev han en møllesten va’r, der i en
silketråd hang over hans hoved. Han blev greben af rædsel,
men det var ham umuligt at flytte sig. Uvilkårlig vedblev
han at tælle lindens bladskifter. Hans blik faldt nedad,
og han så da et flammende bål i dybet, i hvilket alle slags

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free