Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. svansx JUL 183
i næbbet og et æg under halen, et udtryk for bondens
håb om et frugtbart år. Rundt i randen på bollerne var
indstukne tynde træpinde, behængte med kringlet og alle
med æbler i spidsen. De andre husfolk fik hver sin höj
men ikke så anseelig som husbondfolkets. Fra juleaften
til tredie dags jul, nyårsdag og trettende dagen, skulde
»julehöjen« ligge på det store bord og modtage særlig
kraft af julens fest. Julebrødet fik derved magt til at læge
sygdomme hos kvæget.
I Halland dannedes grundvolden for »julehöjen« af en
særlig dertil bagt overordentlig stor kage, — i Dalsland
af et udskåret kors af sødt »vørterbrød«,*) hvorovenpå
den store juleost og bollerne —, bollerne dannede den
stumpe kegle, øverst en ost, derpå en ringformig kage,
hvori tre smukke, røde æbler. Den stod urørt på bordet
hele julen igennem, og det var tidligere skik, at husfaderen,
inden han gjorde den første dags plöjearbejde i våren,
spiste et stykke af den ringformige kage, der var af fint
hvedemel, og gav sine trækdyr det øvrige, det bragte både
ham og dyrene styrke og velsignelse. Naturligvis fik hvert
barn sin »julehöj« af forskellige brød, hverdags-, sigte- og
limpebrød, øverst den omtalte »julegalt« med et æble ovenpå.
Det var, som nævnt, et aflangt brød, kløvet i enderne, der var
oprullede så det hele kom til at ligne et dobbelt korslagt S.
Sjælden nåede den smålandske husmoder at få hoved sat på
dyrets krop. Hun måtte nöje give agt på, at der bagtes
lige antal af alle kagerne, »ellers indtraf i årets løb
dødsfald i huset«. En anden kage fra julebordet var »julakusen«
fra Vårend, et aflangt vørterbrød; i Nerike lagdes tre store
brød »juloxarna« på bordet, hvor de blev liggende hele
helgen og gaves trækdyrene, når vårarbejdet begyndte.
Endnu nævnes en »jullupp«, en »guldvagn«, korsformede
brød eller brød med korsstempel.
Såvidt om brød og kager. Den store »julhög« ligger
’) brød lagt i ølurt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
