- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
184

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


184 H. ?. FEILBERG

der, foran slår brændevinsflasken med et tykt, tændt
tællelys på hver side. Midt på bordet en nyskuret ølkande af
træ, flaske med sølvtumlere, og så det store fad fuldt af
kød og flæsk. Opstilling og ordning var naturligvis forskellig
efter landskab og folk. I Skåne lagdes nederst på
bordet en stor sur »limpa«, på den en anden »sölsur limpa«,
som kaldtes »halfstackebröd«, hvorpå endnu en lille sød
kage. Om dem atter sødt brød og knækbrødsstykker.
Derefter kom »sömmelsfaded«, saltmadsfadet vilde vi sige,
fadet med kogt kød og flæsk, et drejet træfad med en
bred fod. På det var lagt en kogt skinke, om skanken
på hvilken der var viklet papir, udskåret i kruser, til at
tage ved. Ovenpå et svineribbenstykke, en fårebov, rullepølse
og andre pølser. Derefter opstilledes »smörfoden«
af træ, tin eller ler, hvis skål havde störrelsen som en stor
underkop. Smörret, der kunde veje indtil 3—5 skålpund,
vel 3—4 pund dansk vægt, på den var lagt kegleformigt
op i en spids, der var pyntet med krusede blade, dannet
af den konstfærdige husmoder ved hjælp af en ske. Ovenpå
smörret var et kors, i form som den götiske lillie. Øverst
på bordet fik en svær malmlysetage med et tregrenet lys
plads. Det forestillede treenigheden. Nærmest bordenden
og höjsædet to mindre lys i malm- eller tinstager, som
man havde det, for manden og konen i huset. Hos fattigfolk
var stagerne af træ eller ler, ofte med udskårne hestehoveder.
Lysene havde i folketroen stor betydning, thi
den, hvis lys først brændte ud, skulde først dø, og
dannedes der af den nedløbende tælle en høvlspån, varsledes
død i det kommende år for den person, den vendte imod.

I Halland lagdes et halvt svinehoved på saltmadsfadet,
foruden andre kød- og flæskestykker og en eller anden
tyk pølse. Man havde lov til at skære af svinehovedet,
men snude og ører målte ikke røres. Havde man ej hoved,
tog man en »böste«, en skinke, istedet. Svinehovedet
kaldtes i Småland »julahös«, det repræsenteredes i
Bergslagen af en stor tyrehals.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free