Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 H. 5. ":|me
Bagefter badede husets døtre og pigerne på samme vis,
og det var imidlertid blevet mørkt, för alt dette var
overstået.
Henad kl. 5—6 tændtes julebålet, og der blev båret
rughalm ind i mindst seks tommers lag over hele gulvet
og lå dær, til trettende dagen var forbi, da blev den atter
båret ud, efter at den af de mange fødder var trådt til
smul. Det næste var, at hele huset klædte sig på som til
bryllup. Provsten og hans frue var vært og værtinde, börnene
og tjenestefolkene gæsterne. Bordet blev dækket, provsten
holdt en kort tale og nedbad over hjemmet en glædelig
fest, hvorpå provstinden bød småbrød om, mens hendes
mand skænkede. Der læstes bordbön, og man satte sig
tilbords. Den første ret var stærkt pebret ludfisk, dernæst
kom »julesuppen«, en fed svineryggesuppe, hvormed der
kun trakteredes den aften, og måske kun i denne ældgamle
præstegård. Den var kogt på ryggen af et nyslagtet svin
med mælk og var særdeles stærk. Derefter kom julegrøden,
der bruges i den hele kristenhed, bestrøet med annis og
sukker og udenpå pyntet med indstukne rosiner. Midt i
grøden var smörhullet, hvor alle kunde dyppe. Ribbenssteg
var den næste ret og tilsidst tærte. På tjenestefolkenes
bord var der foruden det øvrige traktemente endnu kogte
hestebönner, overhældte med skummefedtet. Dette fad var
for de forsamlede en formaning til ikke at spise sig så
mæt, at en bönne ikke kunne glide ned med, hvorfor også
hver, efter at have spist, tog en bönne.
Når måltidet var tilende, sang man: »lovet være du
Jesus Krist« og holdt fælles aftenbön. Alle lys sluktes
uden provstens og provstindens, som brændte hele natten,
og som for at undgå ulykkestilfælde sattes ned i en
kobberkedel. Blev de stående urørt, troede man, at luerne i
Herrens fødselsstund delte sig, og der var dem, som havde
ligget vågne for at få det at se.
Så gik man iseng, julemorgen kl.2 ringedes første gang,
kl. 3 anden gang, og ottesangen begyndte kl. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
