Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 n. !=. FEILBERG
afsted med det, så barnet er ved at forgå af skræk. En
slig formummet person kaldes »julgås« i Worms, han
han danner nemlig en gåsehals og et næb ved hjælp af
sin udstrakte krummede arm og hånd. I Dagø og Nuckø
kaldes han »julbuck«. Henimod natten anrettes et nyt
måltid, som spises med salmesang. Der trakteredes med
törrede eller saltede fisk, byg— eller hvedebrød og smör,
undertiden også med kød. Æbler og nødder hører med
til retterne.
Efter at man har givet kvæget brød, øl og salt, bringes
kl. 12 »julegaften« ind. Det er et stort brød af rug— eller hvede-
mel, omtremt l½ fod langt, dannet som et svin, forsynet
med snude, næsehuller og öjne. På ryggen er der langs
med figuren gjort striber eller snit, mellem hvilke dejen er
toppet op i små spidser, der forestiller børster. Slige
brød bages allevegne i Estland. I Wichlerpal lægges to på
langs på bordet, et tredie derover, de dækkes alle med et
hvidt klæde, så man kun ser snuderne. I Runø bages en
væder med snoede horn og korsede forben, som kaldes
»julbuck«, den spises St. Knudsdag, d. 13de Januar.
Når julegalten er indbåren, lægger husmoderen den på
bordel, skriver med kridt et hjulkors på den, lader den ligge
til skue 1ste juledag på husfaderens plads, dækket af et
hvidt klæde. Nyårsdag og kongedag lægges den atter frem
og gæmmes derpå. Den ene halvdel af den skæres istykker
kyndelmisse, den anden fastelavnstirsdags middag efter
husfolkenes tal uddeles til dem og spises. Undertiden gæmmes
stykker, der gives dels til hyrdedrengene, dels til kvæget, for at
det skal trives, eller også får plöjemanden det den første dag
vårarbejdet begynder, han deler det med sine trækokser. Ofte
lægges et stykke tilside til næste jul, og der bliver draget
omsorg for, at man skærer rundt om brødet, så midten
gæmmes tilsidst. I Dagø blev julegallen bagt af rent rugmel,
mens alt andet brød ellers indeholder klid eller sønderstampede
rugaks. Til oplysning meddeles endnu, at i Vestergötland
lægges juleaften på bordet en blok overtrukket med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
