- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
196

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


196 H. F. FElLBERG

livslyst eller attrå, ’men snarere en af de religiøse kultusdanse,
der i fordoms tid har hørt festtiderne til.

Så får de mindste börn deres julegaver og julebord,
hvorpå fa’r og mo’r lukker sig inde og låser dören, de har
noget at bestille. Kl. 8 går småbörnene iseng, og bordet
dækkes. Af og til hører man, at der bliver ringet stærkt
på dören, en hemmelighedsfuld person åbenbarer sig med
en eller anden pakke

Kl. 8½ sætter man sig tilbords, retterne er de samme
hver jul; ludfisk, risengrynsgrød, og smörtærte. Vin var
der også på bordet. »Grødrim« blev sjælden brugt, ludfisk
erstattedes tit af gedde; når tærten kom ind, blev
»julklapperne« henlede i en klædekurv, der blev stillet
ved siden af husfaderen, der nu læste adresserne op, som
tit indeholdt lystige titler eller ledsagedes af vers.
Stundom var der en hel række adresser, den ene indeni den
anden, så pakken vandrede fra hånd til bånd, inden den
fandt sin rette ejer.

»Julklappen«, der hører med til den svenske jul, må
komme uventet, på en overraskende måde, dens bærer må
være ukendt og helst komme og gå som et lyn, således at
der den dag, såvidt muligt, vendes op og ned på tilværelsen.
Man anstrenger alle sine evner for at overgå hverandre
i löjerlige indfald, i at vanskeliggöre gavens opdagelse.
Den bliver tit så snurrig indpakket og så mærkelig skjult,
at man med besvær nødes at løse, opskære, søge, atter
gennemsøge. hvad man éngang har kastet tilside, inden
man finder det skjulte. En lille fin guldring kan blive
gæmt i en kasse, der vejer 100 pund, et guldhjærte i en
julekage til et pund. Også det indfald er blevet brugt, at
en person har givet sig selv som julegave og ladet sig
gæmme i en tom tønde. Det fortælles således, at en ung greve
i Stockholm forærede sig selv på denne måde til en ung
dame, der havde været ganske uböjelig over for hans
tilnærmelser. Da man fik bunden slået ud af vinfadet, sprang
en smuk, ung mandsperson frem og kastede sig for den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free