- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
197

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


svexsx Ju. 197

skönnes fødder. Han var fra hoved til fod klædt i et
harnisk af rosiner og konfekt, havde på brystet et stort
hjærte af marcipan, hvorpå der var skrevet: »o du hårde
og uböjelige skönhed! Det bedste i mig har du fortæret,
tag nu dette hjærte, ja opslug mig hel med al min
sødme, som jeg nu ligger for dine fødder!«

Det siger sig selv, at hundreder, ja, tusinder af bud, med
eller uden maske, postillioner til hest eller tilfods, eller for
den sags skyld på krykker, er på færde til langt ud på
natten i de særeste og mest ævenlyrlige forklædninger, som
nogen forvoven fantasi kan optænke.

Ved midnatstid bliver der ro, og man skilles med det
faste forsæt at gå i »julottan« kl. 7.

Kl. 6 juledagsmorgen var tjenestepiger og börn i
klæderne, morbror Palle blev rusket op af sin søde sövn af
små, bløde barnearme; snart var han oppe og, mens pigerne
tog börnene med, sörgede han for de voksne. Morbror
vilde altid i Clara kirke, thi han var født dær i sognet,
og det var ham ganske ligegyldigt, hvem der prædikede.
Gaderne var mørke, hær og dær lyste en sövnig lygte, et
enkelt sted tydede et oplyst rullegardin på, at folk
indenfor var på færde. Var det klart vejr, kunde man måske
opdage en enlig stjærne, der for börnenes fantasi blev til
Betlehemstjærnen.

Når man kom ind på kirkegården, så man den mørke
kirke rejse sig som et fjæld, mens lysene derindefra
strålede besøgeren imøde gennem de bladløse linde, et billede
der stærkt fæstedes sig i sindet. Så trådte man ind gennem
den store dör, gyste ved synet af »skampallen«, men
blev snart varm i det klart oplyste rum. Skolebörnene
i koret sang hosianna, menigheden istemte: »af höjheden
oprunden er en morgenstjærne klar og skær«, prædiken
var lang, man frøs om fødderne. Det store altervindue,
der først var ganske mørkt, begyndte at lysne, det vendte
nemlig mod øst, lysene skinnede røde og morgentjenesten
var forbi, og det var dag, når man gik hjem. Da drengene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free