- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
201

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


svsusx JUL _ 201

Der blev dog mer end én vanskelighed at overvinde for
dem, som boede kirken nærmest, thi fjærnere boende
havde i stilhed sørget for, at stavtöjet til forspandet var
blevet borte, eller der var kastet vand på de enkelte stykker
af seletöjet, så alt var sammenfrosset i en klump, eller
tömmerne kunde være skårne itu. Det er også sket, at et
hølæs med langsom kørsel fod for fod har spærret vejen.
Karlene, som sad på det havde så gerne brændevin med
og drak med latter og lystige tilråb kirkegæsterne til, der
ikke kunde komme hurtigt nok hjem og få »kyrksupen«.

Hjemkomne gik husfader eller husmoder først ud i
stalden og strøg kreaturerne langs ryggen, thi ellers
vantrivedes de, de skulde også smage julehalmen, inden de
om foråret blev førte på græs. Smulerne fra julebordet
blev strøede om frugttræerne, at de ad åre skulde bære rigt.

I Finland lokkes hönsene ind julemorgen. På gulvet
lægger man en ring af strå og inden deri deres føde;
hanen skal med, og galer han, varsles æg og kyllinger mere
end sædvanligt. Meningen med halmkransen er sagtens,
at de ej skal lægge æg udenfor huset.

I landets sydlige egne omtales ikke denne kapkørsel
fra kirken julemorgen. Ödman fortæller, at man efter
endt gudstjeneste spiste til middag kl. 9 og tog derefter en
forsvarlig middagssövn. En stående ret var i Skåne langkål
»stekt på pannjärn«. Den dag blev man hjemme,
ingen vilde udsætte sig for at blive tituleret »julegris« eller
få en skål suppe over hovedet. Tiden gik med salmesang
og fortællinger, med at spise og sove, og som regel først
efter gudstjenesten 2den juledag begyndte julegilderne med
deres morskab.

I Ostergötlands skovbygd herskede i begyndelsen af
det 19de århundrede følgende skik ved julegilder. Ved
dansens begyndelse trådte 4 hvidklædte unge piger ind,
pyntede med flitterkroner på hovedet og anden stads.
De to bar maden, de andre to den såkaldte »julbusk«, et
lille grantræ, der var plantet i en kasse med jord, og hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free