- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
221

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SVENSK JUL 221

fru Marias klædebon, eller den rødskæggede Thor tager
Olaf den Helliges gyldne krone. Det var jo en mulighed,
og man har ment, at Freyr skjulte sig under den hellige
Stefanus’ navn, men så kommer det nye spörgsmål: var
Freyr her i Norden i særlig betydning hestepatron?

N. M. Petersen siger i sin Mythologi (s. 337), at hesten,
sædvanlig under navn af Freyfaxe var ham isærdeleshed
helliget. Men var hesten ham virkelig helliget?

Så vidt jeg kan se, støttes dette på navnet Freyfaxe,
hvormed to heste nævnes. I Vatnsdöla saga fortælles om
en mand, der hed Brand, og som ejede en hest med broget
man, han kaldte Freyfaxe, og som man sagde, han
tilbad. Hrafnkel Freysgode havde også en hest, som han
elskede höjt, kaldte Freyfaxe og havde givet Freyr halv
ejendomsret til. Endelig omtales i en sent optegnet saga,
at Olav Tryggvesen drog ind til Thrønderne for at ødelægge
Freyrs billede. Da han landede, så de nogle heste
græsse dær, som tilhørte Freyr.

Men alt dette synes at være en skrøbelig grund at bygge
på, når man vil udnævne Freyr til patron for heste. I
det höjeste kan heraf sluttes, at heste er blevne viede helt
eller delvis til gudens tjeneste, at Freyrsdyrkere har nævnet
deres heste »Freyrsmanke«. Odin havde sin hest,
Sleipner, Rygernes gud Svantevit ligeså, i Germanien nævnes
hvide, hellige heste, som man tog varsel af. Og
selv om det kunde bevises, at Freyr i særlig grad var
hestens skytsherre i de nordiske lande, strækker folkeskikkene,
hvori hestene tager en fremragende del, sig langt
ud over Nordens grænser, til England, Belgien, Nordtyskland,
Schwaben, Bayern, Østerrig, og hvem véd måske
endnu videre.

Det synes mig da at være det simpleste helt at se bort
fra en hedensk gudeskikkelse og sige omtrent således:
rundt om i Europa har der været festlige folkeskikke med
væddeløb, omridt, hvori på forskellig måde hesten kom
til at spille en rolle. I Norden har disse optog været

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free