Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN KRISTNE JUL
I en gammel romersk kalender, der bærer navnet Kalendarium
Philocali, er anført: »VIII. kl. ianu. natus Xus
in Betleem Judeæ c: otte dage för den første Januar (c:
25. December) fødtes Kristus i Betlehem i Judæa. Det var
året efter Kristi fødsel 354. For sidste gang blev Herrens
fødselsdag fejret i Rom Epifaniedagen år 353, første
gang d. 25. December år 354. Den romerske biskop Liberius
havde ordnet alt til den nye form af festen, og med
det samme blev en ny begyndelse skabt for det kirkelige
år, som herefter skulde regnes fra juledag.
For at kunne forstå, hvorledes dette altsammen kom
til at udvikle sig, hvorledes det gik til, at Herrens
fødselsdag blev sat til en af de korteste dage og først fejredes
i Vesterlandet, hvorfra den vandrede til Østerlandet, bliver det
nødvendigt at se på den romerske festtid i slutningen af
det gamle og begyndelsen af det nye år.
Kan der af det Nye Testamente udledes sikre og klare
vidnesbyrd om tiden for Herrens fødsel? Ganske vist ikke.
Når det siges, at hyrderne vogtede deres hjorde på marken,
påstås det bestemt, at i December er regntiden på
det höjeste i Palæstina, og at på den tid hverken hyrder
eller hjorde findes om natten på markerne. Et andet forhold
synes mærkeligt, dersom der har været en uskreven
overlevering blandt Kristenfolket angående fødselsdagen, at
den skulde blive gjort gældende så sent og først i Vesterlandet.
Snarest skulde man tænke sig, at julen som påsken,
var kommen østerfra og anerkendt i Vesten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
