- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
243

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KRISTNE JUL 243

åbenbarede Dionysos sig i templet, men ikke, som han
plejede, fulgt af Satyrer. Han meddelte hedningeguderne,
at nu var det forbi med deres ære og magt.

Da stjærnetyderne havde forklaret kongen, hvad alle
disse ting betød, sendte denne straks sine Mager til
Jerusalem. Men stjærnen, der stod over »Kildens« hoved, gik
foran dem og viste dem vej.

Dette er jo som et vildt fantastisk æventyr, et eksempel
blandt andre på, hvilke forunderlige skikkelser kristelige
tanker og forestillinger kunde iklæde sig i den skyggeverden,
der fandtes mellem Kristne og Hedninger. Det er synet i
Hera templet, der giver den persiske konge anledning til
at sende sine vismænd til Betlehem. Den sædvanlige legende
giver en hel anden fremstilling, som jeg herefter
meddeler, den gör rede for, at det var Indiens konger, der
ledede af stjærnen bragte gaver til kongesönnen i det
fattige herberge i Bethlehem.

FORTÆLLINGEN OM DE HELLIGE TRE KONGER

Vi må begynde langt tilbage i tiden. Israels folk er
på vandring gennem ørkenen til deres nye hjemstavn, og
Moabs konge har bevæget Bileam til at förbande folket,
men det vender sig forunderligt således, at Bileam
velsigner istedetfor at forbande, og udtaler tilsidst: »der
opgår en stjærne af Jakob, og der hæver sig et spir af Israel,
og det knuser Moabs hjörner og ødelægger alle dets börn.
(4 Moseb. 24, 17). Bileam var jo en hedning, det er
derfor let at forstå, at hedningerne særlig var opmærksomme
på deres trosfælles ord, og lidt efter lidt trængte denne
forjættelse ud blandt de østlig boende folkeslag, indtil den
omsider nåede Indien.

I Indien lå et höjt bjærg, på hvilket folkene havde
stillet en vagtpost, der skulde holde udkig med fjenders
angreb. Om natten blev der givet signal med ild, om
dagen med den stærke røg af bålet. Da Bileams spådom
var bleven bekendt, samledes landets konger til rådslagning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free