- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
248

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248 H. F. FEILBERG

mere end to år, men hvert sted, hvor de standsede,
fortalte de, hvad de havde sét og oplevet, så rygtet derom
gik ud over alle lande, tiltrods for, at kong Herodes og
Jøderne af al magt stræbte at holde kongesönnens fødsel
skjult.

Blandt de mange andre, der foruden kongerne så
stjærnen og besøgte barnet, var en lille from og fattig pige,
som gik hen og spurgte, hvad der dog var på færde. Hun
fik svaret, at Frelseren var født, hun måtte selv komme
ind og se. Hun sagde, at hun ikke havde nogen gave at
bringe. »Så må du lave en lille kludedukke, den kan du
give ham«. Da hun så fulgte med ind i huset, faldt alle
på knæ for den lille dreng, en af dem bragte ham en
gave, en anden en anden, men den lille pige, som var så
undseelig, stod ved en side og gemte noget under sit
forklæde. Så gik Madonna hen til hende, klappede sagte
på dukken og sagde, idet hun smålo: »Stefanus, lille
Stefanus, du fødtes dagen efter jul!« I samme öjeblik hørtes
gråd af et lille barn, dukken var bleven levende og
beholdt navnet, som Madonna havde givet.

Da Herodes nu mærkede, at kongerne havde været
hans ønske ulydige, sendte han bud ud alle vegne for om
muligt at fange og dræbe dem. Det lykkedes jo ikke, og
så fik hans soldater befaling til at dræbe alle drengebörn
i omegnen af Betlehem under to år. Men dagen för soldaterne
kom, var Josef og Maria blevne advarede af
Herrens engel; som i drömme havde sagt til dem: »rejs
ad ørkenvejen til Ægypten«. På denne færd skete det
ene tegn vidundeligere end det andet, men alle åbenbarede
de, at Jesus var Kristus, Guds enbårne sön, vor Herre.
Og gang efter gang blev det klart, at hvad profeterne i
den gamle pagts tid dunkelt havde varslet stykke for
stykke, opfyldtes med ham.

Ørkenvejen var lang og besværlig, de søgte tilhold i
bjærghuler. Således vilde Marie en dag hvile i hulens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free