- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
255

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


KRISTNE JUL 255

stjærne er, ingen, hvor hans folk er. De står og skuer
spejdende mod øst, og mens de ser ud mod de mørke skyer,
der skjuler den opgående sol, træder en dejlig kvinde
frem, yndig som morgenrøden, og siger: »hvad giver I
mig, om jeg nævner Eder stedet, hvor Herren er.»
Helgenerne lover hende så en solstråle og en blomst fra
Paradis; den, som ejer den blomst, ældes aldrig. Hun bliver
glad og fortæller, at Jesus er født på Kristmands gård,
hun har selv sét barnet. Det ligger så dejligt som en
engel, svøbt i linned, baldyret med guld, i en gylden
vugge. Vinden gynger blid og mild Frelserens vugge.
Barnet ligger der og leger med månen, som det har i den
ene hånd, mens det knytter et bånd af stjærner med
morgenstjærner som lysende perler. I det samme kommer
engelen Gabriel, hvem Maria har befalet hurtig at sadle
sin ganger og bringe de hellige bud.

Så sad Maria da med sin rok, hvor stien grön og frisk
drejer af til Paradisets port, og spandt den gyldne tråd,
stærk og fin, for at skaffe en klædning til hendes lille
ham. Da kom falkene og slog ned fra skyerne, greb
tråden og flöj langt, langt bort med den til det store,
brusende havs kyster. Men Maria kaldte på den hellige
evangelist Johannes og befalede ham at flyve bagefter og søge
tråden i falkens rede ved havbredden, »thi de stjal min
gyldne tråd og bar den hjem til deres unger.« — »Alt gör
jeg, hvad du vil«, sagde Johannes, »men hvad du hær
kræver, overgår mine kræfter. Thi falkene flöj op til himlen
med det spind og har bygget deraf en gylden rede, månen.
Ungerne har forladt reden og er blevne til klare, lyse
stjærner, der står på himlen, og som gör Guds jord
skönnere om natten end nogen have på jorden, om der er
aldrig såmange, sødtduftende og farverige blomster
plantede i den«.

En anden gang skete det, at Jesusbarnet sov i sin
vugge, da kom dejlige, sorte svaler flyvende og sang
julesange. Men barnet vågnede ikke. Så flöj de ud til strand-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free