- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
260

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

260 H. F. FEXLBERG

(lotus) blomster var hendes sko. Kort, blomster, der ved
deres fine form eller søde duft tildrog sig menneskers
opmærksomhed, helligedes som naturens ypperste gaver til
slægtens ypperste og dejligste kvinde, og der har jo mulig
knyttet sig til de enkelte af disse blomster særlige legender,
der forklarede og begrundede navnet, men som nu er tabte.

Den lille fuglekonge træder med ind i kredsen, der
omgiver gudsbarnet, som lå i krybben. En edderkop spandt
sit væv over den lille drengs ansigt, Maria opdagede det,
fjærnede med sine hænder gang efter anden de fine tråde
i frygt for, at de skulde komme i hans öjne, men edderkoppen spandt bestandig påny sit væv. Da kom en lille
fugl flyvende fra gærdet, greb dyret og pillede hurtig alle
trådene bort. Til lön for sin tjeneste mod himmelkongen
fik den kongetitel blandt alle fugle under himlen.

Hvad der skete i julenatten, at okse og æsel knælede
for den nyfødte frelser, gentager sig hver gang kirkeklokkerne
ringer den hellige juletid ind, hele naturen fejrer
höjtiden med bön og tilbedelse, men derom skal jeg tale
lidt senere.

Om Herodes’ forfølgelse af den hellige familie er enkelte
sagnagtige træk blevne stående, men af og til forunderlig
sammenvævede med en forestilling om, at Jesus langfredag
nat skulde være flygtet og have skjult sig for Jøderne.
Dyr og planter værger og skjuler ham eller forråder ham
og velsignes eller forbandes til gengæld. Man må aldrig
dræbe en edderkop, thi den spandt sit net over krybben,
hvori barnet lå, Herodes’ blodgærrige krigsfolk lod sig
bedrage og gik bort uden at undersøge den. Æsel og ko er
hellige dyr, thi da barnet lå og frøs i sine fattige klæder,
varmede de ham med deres ånde. Æselet, som bar Jesus
først til Ægypten, dernæst atter hjem og endelig senere
på indtogsdagen, fik korset som mærke på sin ryg til tak
for den øvede kærlighedstjeneste.

Meget skete på flugten, Herren var skjult under en
tjörn, lærken rejste sig syngende, da soldaterne kom:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free