Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1431er5 JUL 263
»kom at plukke mig, du jomfru,
inden jeg af snegle ædes,
eller af de stygge orme.
Hundrede har mig betragtet,
hundred tærner, tusind kvinder
og af börn en utalt mængde,
ingen har mig villet røre,
ingen har mig stakkel plukket.«
Da Mariatta böjede sig for at gribe det røde bær, som
hun havde slået ned med en gærdestavr, sprang det
op på jomfruens sko, fra skoen til hendes knæ, hendes
bryst, hendes mund, og da følte det dejlige ham, at
hendes bryst svulmede, bæltet blev hende for trangt og
hyppig dvælede hun i den mørke badstue.
Så gik der ni måneder og efter kvinders regning det
halve af den tiende, da kunde hun ikke bære byrden
længere, men gik til sin moder:
»O, min egen, gode moder,
red mig seng, at varmt jeg hviler,
tænd og hurtig ild i badstu.
hvor en jomfru kan sig bade,
hvor en kvinde syg kan ligge.«
Moderen irettesatte hende hårdt, og da hun i sin nød
vender sig til sin fader, får hun svaret:
»bort fra mig, du falske skøge,
gå til björnens bo i hulen,
dær du kan dit foster føde,
dær dit barn til verden bringe.«
I bevidsthed om sit höje kald siger hun
»ikke er jeg nogen skøge,
jeg en høvding stor skal føde,
skal et ædelt foster bære,
som skal herske blandt de höje,
også over Wäinämöinen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
