- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
268

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268 H. F. FEILBERG

et æbletræ, eller i Schwaben på en korsvej, kan man se himlen
åben. I Frankrig fortælles, at fromme bønder i landskabet
Cote-d’Or har julenat set den hellige Jomfru, fulgt på en
strålende sti, der lyste i regnbuens farver, af en engleskare drage
til slottet Grignon sammen med den hellige Regina, som
på det sted led martyrdøden. En bonde i Tyrol var julenat
bleven forsinket på sin vej inde blandt fjældene. Han
arbejdede sig möjsommeligt gennem den dybe sne for at
nå frem til broen over elven. Han hørte da på engang
rundt om sig, fra hver en gren, en busk, fra grantræernes
toppe, fra de höje levende hegn den lifligste fuglesang,
som når fuglenes tusinde struber jubler foråret imøde.
Han kunde kende de forskellige røster, der var lærker,
drosler, bogfinker, mejser. Forunderligt, i det klare måneskin
funklede snekrystalleme skinnende hvide, og den iskolde
vind fo’r stødvis hen over egnen, da hørte han
pludselig bjældeklang, en slæde, der funklede af guld og
sølv, trukket af to kæmpestore hjorte, kom kørende. I
slæden sad en bleg, mager, sortklædt mand med korslagte
arme. På hovedet bar han en flad hue. Hurtig, som synet
kom, var alt atter forsvundet, der var end ikke spor i
sneen af slædens meder eller hjertens klove. Hvad var
det altsammen? Ja, han tænkte nok, at småfuglenes sang
var en hilsen til den nyfødte frelser, men hvem manden
var, fik han aldrig at vide. Så hurtig, han kunde, ilede
han hjem, og nåede netop fromessen julemorgen.

Fra samme egn nævnes et andet træk. Nogle mænd
var på arbejde inde i bjærgene med at udbedre tømmerrenderne,
ad hvilke man lod de fældede træstammer glide
ned i dalen. Det var henimod jul, arbejdet var svært og
måtte fortsættes dag og nat, og folkene mistede helt
tidsregningen. Det skete da en nat henimod morgenstunden,
at de hørte mægtige klokker kime, og blandt dem kendte
de grant lyden af deres egen sognekirkes, skøndt den
mindst var syv timers gang borte. De standsede med arbejdet,
begreb slet ikke, hvad det betød, men bestandig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free