- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
269

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KRISTNE JUL 269

lød den hjemlige klang af deres egen kirkeklokke stærkere
og mere kaldende. Da udbrød en af dem: »det må nok
være julenat, og del er Kristusbarnet, som kalde!« Alle
indså, at således måtte det være, de satte hurtig deres töj
tilside, ilede hjemad og nåede netop at komme juledag til
höjmessen.

På Balkanhalvøen sættes lignende syner i forbindelse
med den 6te August, Herrens forklarelsesdag. Natten för,
ved slaget tolv, åbner himlen sig og alle træer og planter
böjer sig til jorden for Herrens herlighed.

I Frankrig tror man, at Guds engle julenat stiger ned
fra himlen og i vinternattens kulde varmer sig ved
juleblokken, den store træklods, der luer i arneilden. Mødrene
kan trygt forlade deres sovende småbörn og selv gå til
midnatsmessen. Vågner et barn og græder, kommer Jomfru
Maria og dækker det til og synger det i sövn.

Men höjtiden i Guds himmel har sit genbillede på
jorden. Som i den første julenat står hele den livløse
natur stille i tavs undren eller jubler i glæde. Julenat
standser hver rindende ström (Sverige). I Schwaben siges,
at solen julenat gör to glædeshop og derpå ændrer sit løb.
Kirkeklokkerne, der jo er døbte, taler sammen julenat
kl. 12 (Flandern). Rundt omkring i Europas lande lyder i
den hellige nat klang fra dybet, fra sunkne kirkers og
klosteres hellige klokker, de ringer også menneskeverdenens
fest ind. På kirkeportalen i Bozen er to stenløver
udhuggede. Når orgeltonerne og salmesangen under fromessen
julenat når dem, bröler de af glæde. Kæmpehöje
og stensætninger, i hvilke fortids helte skjulte deres gods,
åbnes under midnatsmessen eller mens kirkeklokken slår
de tolv slag; ligeledes »luftes«, »blomstrer« alle skjulte
skatte den nat, forlades en kort stund af deres vogtere, og
mennesker, som er hurtige nok, kan øse med begge hænder
i gulddyngerne og komme levende fra forsøget. Ja,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free